Tak

Jeg er dybt imponeret over at denne blog, trods manglende aktivitet, bliver læst så flittigt, som den nu engang gør.

Jeg siger også tusind tak for mails med rosende ord, men vil i den anledning blot sige, at jeg bevidst har valgt IKKE at svare på mails om sæbespørgsmål - jeg mener, svarer jeg den ene, føler jeg mig også forpligtet til at svare den næste osv.

Tak for jeres mails. Som jeg skrev tidligere, er jeg mere en spreder end en samler. Alt hvad jeg ved om sæbe har jeg delt med dig på denne blog og i de links og den lekture, jeg henviser til. Du vil således være godt og grundigt rustet til at gå igang, hvis du blot sætter dig grundigt ind i tingene på forhånd.

Husk på, at da jeg selv startede med at lave sæbe, vidste jeg INTET! Jeg har fundet ud af det hele selv og jeg var nervøs, som skulle jeg demontere en atombombe, da jeg gjorde mine første spæde forsæbningsforsøg.

Det er ikke alt som lykkes. Men det er ikke så farligt, som du måske går og tror - når blot du husker sikkerhedsudstyret! Husk beskyttelsesbriller, husk handsker, husk forklæde - eller endnu bedre, en vandafvisende kittel, som hurtigt kan tages af. Og mål af i nøjagtige mængder.

Held og lykke og Happy Soaping!

At sætte punktum.

Lad mig bare sige det som det er; jeg har ikke lavet sæbe det sidste år og jeg får heller ikke lavet noget foreløbig. Det gør ikke så forfærdelig meget, for jeg har stadig nok sæbe til mig og familien i lang tid fremover og når man lader sin sæbe stå urørt et års tid finder, man virkelig ud af  hvad der holder. Og i særdeleshed, hvad som IKKE gør.

Det er stadig en dårlig ide med tørrede urter og andet hejs, selv om det i starten ser tillokkende ud. Just say'in. Du er velkommen til at afprøve i virkeligheden.

Nå, men helbreddet har drillet og jeg har efterhånden fået gang i så meget andet, at sæbesydningen må hvile.

Men et eller andet skal man jo efterlade i denne verden - eller man skal jo rent faktisk ikke, men på en måde er det rart at hæfte ende og sætte punktum og alt det der. Så derfor vil  jeg simpelthen efterlade dig min allerbedste og yndlings selvgjorte og gennemprøvede sæberecept, for jeg har altid mere været en spreder end en samler. Til min store overraskelse og vantro har det nemlig vist sig, at der rent faktisk er nogen derude, som sidder og læser det her...!

Here goes:

225 g kokosolie
490 g olivenolie
35 g ricinus olie - det er den, vi danskere kalder "amerikansk olie"

Ialt 750 g olie som varmes op og skal have en temperatur på godt og vel 38 grader C

225 g demineraliseret vand
105,4 g NaOH/kaustisk soda ( du checker det lige i en ludkalkulater, ikk? Jeg kunne jo have tastet forkert)

Sæben har 6 % overskydende fedt.

Den kaustiske soda tilsættes det afkølede vand og når temperaturen er ca 38 g C, tilsættes ludblandingen forsigtigt og under omrøring olieblandingen. Og så kører det ellers som tidligere beskrevet - du kan finde flere film om hele arbejdsprocessen på YouTube.

Hvis du vil tilsætte ler eller syntetiske parfumer af den temperamentsfulde slags, kan det være nødvendigt at øge vandmængden op til 250 ml. Disse tilsættes, når sæbemassen opnår det som kaldes "trace". Det er også en god ide at tilsætte en skefuld glycerin og 10 ml flydende e-vitamin for holdbarhedens skyld. Det er vigtigt at tilsætte e-vitaminet FØR ler, parfume, urter osv. Why? Dr. Bob say's so! Dr. Bob er iøvrigt også ret indifferent overfor temperaturtyranniet og arbejder ved højere temperaturer, 50-60 g C - men hvis du vil bruge æteriske olier, er det nok anbefalelsesværdigt at holde sig i den lave ende.

Herefter skal massen bare hældes på form og modne en måneds tid - eller bages forsigtigt i ovnen ved ca 50 g C ( i min ovn en times tid) indtil den går gele-fase. Herefter slukker du ovnen, lader sæben stå natten over og voila - så skal den kun modne godt og vel 14 dage.

Det var godt og vel, hvad jeg ved. Det er en meget enkel recept, som virker og opfører sig dødhamrende pænt undervejs. Du kan gøre stort set hvad som helst ved den og den giver en ypperlig sæbe.

Hvis der er yderligere spørgsmål, henviser jeg til mine tidligere skriv og den der anbefalede lekture.

Go' fornøjelse!

:-)

Opbevaring af sæbe

Jeg har længe villet skrive et par ord om, hvordan man bedst opbevarer sin sæbe.

Når vi taler om sæbe på fast form er det ganske enkelt af hygiejniske grunde alfa & omega at holde sæben tør imellem afvaskningerne. Sagen er nemlig den, at hvis sæben ligger og sopper i vand og er blød og opløst i overfladen, får bakterier rigtig god mulighed for at formere sig i den - og vi skulle jo gerne blive renere af at vaske os, ikke det modsatte.

Det problem har jeg delvist løst ved at vælge en form på mine sæber, hvor det er nemt at sætte en snor i og dermed hænge den til tørre mellem brug.

Men hvad så, når man er ude at rejse eller bare på en kortere tur, tænker du måske?
Måske har du - som jeg - engang i 70'erne oplevet at blive sendt afsted på spejderlejr med sådan et stykke fast sæbe i sådan et plastik-etui til sæber, eller endnu værre i en plastikpose, for at undgå afsmitning på andre toilet-artikler. Selv om jeg ikke vaskede mig særligt grundigt eller hyppigt dengang, kan jeg oplyse at sæben efter nogle dage blev et meget ubehageligt bekendtskab. Faktisk er der ikke noget at sige til, at den flydende sæbe på flaske i den grad udkonkurrerede den faste sæbe - selv om det også er en kende irriterende, når sådan en flaske lækker i rejsetasken. Been there - done that.

Nu skal jeg vise dig, hvordan man undgår problemer med fedtede, halvtopløste og bløde sæber - eller flasker som lækker noget som helst!

Nede i højre hjørne kan du se en af mine yndlingssæber, som ligger på en vaskeklud. Når jeg er "on tour" transporterer jeg min sæbe, pænt indpakket i vaskekluden og stukket ned i toilettasken ( eller Fona-posen, hvis du er mindre avanceret). Vaskekluden er kun til at transportere sæben i, hvis du vil bruge en vaskeklud til at vaske dig med, må du medbringe en ekstra. Når du når dit bestemmelsessted, pakker du sæben ud og hænger den op i snoren. Du gemmer den tørre vaskeklud og når du skal videre igen, pakker du blot sæben ind i den igen. Så enkelt er det, slut med bløde, snaskede og halvtopløste, uhygiejniske sæber på rejsen.

Og den lækker heller ikke i tasken og du kan tage den med i håndbagagen på flyrejsen.

Det er det, man kalder en Win-Win situation!
:-)

Øko-Nisse

Glemte jeg ikke lige at nævne, at jeg på det sidste har skiftet næsten alle mine olier og ganske mange af de tilsætningsstoffer, jeg bruger i mine sæber, ud med økologiske varianter? Jo, det glemte jeg vist.

Fornylig tænkte jeg, at det skulle fejres at jeg efterhånden begynder at have en ide om, hvad jeg laver - og findes der bedre måder at fejre det på, end at gøre sæberne endnu mere overbevisende, end de allerede er?

I think not.

Så udover at være en skør sæbe-kugle, kan jeg nu også føje øko-nisse til visitkortet.

:-)

Update på shampoo-bar

Nu sker der lidt!

Da jeg i sin tid begyndte at lave sæbe, var en af mine store drømme at lave en shampoo-bar på fast form. Jeg er meget inspireret af det britiske veganer kosmetikfirma "Lush" og de har i mange år haft shampoo-barer på programmet. Desværre er både sæberne og shampoo-barerne fra Lush - uagtet at de på flere måde er miljø-venlige og rigtige - såkaldte "com-bars" (i sæbeverdenen en forkortelse af "combination bars"), d.v.s. en kombination af rigtig sæbe og syntetiske vaskemidler. Faktisk indeholder de nogenlunde det samme, som almindelige hårvaskemidler. Så er vi jo næsten lige vidt, ikke?

Nu skal dette jo ikke være en bekendelsesblog over dårligdomme, men de sidste år især har jeg haft store problemer med min hovedbund, som altid er blevet kaldt "fedtet", hvilket har udartet sig således, at jeg ganske enkelt fik store bumser i hovedbunden, som kløede som bare pokker. Læg dertil, at mit hår altid selv kort efter vask klaskede totalt sammen og så fedtet ud i bunden, mens det var knastørt i spidserne. Charmerende ikke?

I starten prøvede jeg at vaske mit dengang MEGET lange hår med mine almindelig sæber og oplevede, at min hovedbund fik det rigtig, rigtig dejligt. Til gengæld blev selve håret fedtet og kedeligt - så der måtte tænkes og udvikles. Jeg fandt Dr. Bob's shampoo bar og lavede et par fortolkninger af den.

Mens mine nye shampoo-barer stod og modnede tog jeg lige 14 dage, hvor jeg gav den hele armen med helt konventionelle vaskemidler. Boy oh Boy, hvilken ka-ta-stro-fe! - efter nogle få vaske var jeg tilbage ved udgangspunktet, sammenklasket hår og bumser i hovedbunden.
For godt og vel 14 dage siden tog jeg min første shampoo-bar i brug. De er ikke optimalt modnede endnu, de er en lille smule gummi-agtige, men ganske ufarlige at bruge.

Her kan du se de produkter, jeg bruger til mit hår. Ja, jeg bruger altså ikke dem allesammen på en gang eller hver dag. Normalt vasker jeg hår ca hver anden dag med en af shampoo-barerne - jeg har endnu ikke en favorit! - og efterfølger vasken med enten lidt af regitzes "Hårglæde" eller John Masters stjernedyre leave-in conditioner (den må du gerne lige lave en nyfortolkning på, regitze!!!) i spidserne. Den sidste er mest praktisk, når man er på tourne eller sådan. Jeg kommer ikke noget ned i min hovedbund overhelehovedet. Jeg har det lige så godt, nemlig.

Hvordan er det så?
Det er en lille smule mere interaktivt, end at bruge flydende shampoo. Man skal bevæge armene lidt mere, for at skumme sæben ind i håret. Da jeg startede havde jeg MEGET langt hår, som - GYS! - ikke havde været klippet i 3 år. Ja, du læste rigtigt. Og her kommer shampoo-baren altså lidt til kort. Den kan ganske enkelt ikke det samme ude i de slidte spidser, som de konventionelle vaskemidler med silicone, bremsevæske og formaldehyd o.s.v. Det er ikke en "repair-shampoo". Så er det sagt!
Til gengæld er den helt og aldeles UOVERTRUFFEN oppe i hovedbunden og i det sunde hår. Faktisk er den så fan-fucking-tastisk at jeg er så flintrende ligeglad med, om jeg er den eneste i hele verden, som kan li' den. For den bliver en permanent installation i mit liv. Min "fedtede" hovedbund er ikke fedtet mere - og jeg tvivler egentlig på, at den nogensinde har været det. Mit fine, skandinaviske hår klasker ikke længere sammen, men er rejser sig fra hovedbunden på den fede måde. Let og luftigt, men samtidig blødt og meget fyldigt. Jeg har siden, jeg startede, fået bragt det der lille mellemværende med frisøren i orden. Nu er mit hår lidt længere end skulderlængde og spidserne er friske - så nu kører det bare derudaf.

Nu lagde du nok mærke til, at der på billedet stod en flaske med æblecider-eddike?
Sagen er nemlig den, at der er endnu et lille aberdabei ved at vaske hår på denne måde. Siden sæbe - som vi jo i en tidligere post har vedtaget, rent kemisk er et salt - blev opfundet, er der sket det, at vores vand er blevet hårdere, d.v.s. indeholder mere kalk. Det uheldige er, at sæben og kalken går i forbindelse med hinanden og kan skabe nogle kedelige belægninger ( nogle husmødre vil genkende problemet fra sæberandene i badekarret) i håret og gøre det trist og glansløst. Det problem kan man løse, ved en gang om ugen at skylle håret i en opløsning af ca 15 ml eddike til 1/2 l varmt vand. Det er ikke så besværligt, som det lyder - vask håret og skyl med vand, skyl håret igennem med eddikeblandingen fra en kande eller - hvis du er on tour - en af de allestedsnærværende 1/2 l flasker. Lad eddikeblandingen sidde, mens du vasker resten af kroppen og skyl herefter hele baduljen af.
Og så kan du ellers sige go'dag til din hårfarve. Hint: Jeg er slet ikke så gråhåret, som jeg gik og troede.

Og før du tager dig til hovedet og tænker, at nu er hende Henry da røget afsted på det ultimative 70'er hippie-trip, så skal du lige vide, at ham der John Masters har et næsten fuldstændigt identisk produkt, som han anbefaler, man skyller håret i for at fjerne såkaldt "build-up" fra frisørprodukter. Johns produkt indeholder æblecidereddikke, vand, lidt konserveringsmiddel og nogle urteekstrakter og koster godt og vel 200 kr for 200 ml.
Det ka' gøres billigere, ikke?

Det blev en kæmpe lang smøre og jeg håber, du hang på hele vejen. Jeg fortsætter ihvertfald ufortrødent og nu ved du, at jeg lever endnu og fortsat er en skør sæbe-kugle.

;-)

Op på hesten!

Jeg har været fuldstændigt, helt og aldeles nedlagt af noget ondsindet infektion og en byld i den ene mandel de sidste uger, så jeg er gået helt bag om sæbe-dansen.
Jeg har intet lavet, intet sendt og intet gjort - sorry, sorry!
Jeg bliver altid sådan en lille smule træls & traurig, når jeg ikke får sluppet mine kreative dampe på en eller anden måde, så for ikke at udvikle mig alt for eksplosivt er det tid at komme i sving.
Så, op på hesten, Henry - ud og fodre nogle forme og koge nogle liter sæbe!

Vi ses.
:-)

Øl-Bob...

...Beer-Bob, Beer-Head eller bare Øl-Hoved. Kært barn har mange navne.

Selv om jeg midlertidigt er fældet af sygdom, så kunne jeg mærke at Dr. Bob sad på tværs i mit univers, så ud måtte han!

Beer-Head

Shampoo-bar'en Dr. Bob har fået skiftet sit vand ud med lokalt brygget pilsner. Han har også pænt taget sin e-vitamin og et skud hydroliseret havre-protein (et vegansk alternativ til hydroliseret silke). Derefter har han fået æterisk olie af lavendel, så Dana og jeg kan få tilfredstillet vores hang til provencalske lavendelmarker, og tilsidst er han blevet smidt i ovnen. Sådan!

Jeg er ikke bombesikker på, at lavendel og øl er verdens bedste kombination, men det er ikke til at sige før sæben har modnet lidt. Til gengæld kan lavendel sagtens have sin berettigelse i netop en shampoo-bar, fordi urten har den fantastiske evne at kunne regulere mængden af hudens sebum. Lavendel er både opløftende og beroligende og hvis man danner for meget sebum, nedsætter den mængden. Og danner man for lidt, stimulerer den dannelsen. Smart.

Jeg valgte lavendel, fordi jeg gerne ville se om æterisk olie kan kombineres med cpop-teknikken - og det er gået helt suverænt. Lavendel er altid et godt sted at starte.

Min første indskydelse med bergamot og evt noget cedartræ, tror jeg kommer til at komplementere syrligheden fra øllet lidt bedre, så det bliver næste eksperiment.

Men hold da helt fast, hvor er jeg spændt!

Det der med duft

Så kom leverancen fra Skotland. Næsten stivfrosne råvarer, men den slags er der jo råd for. Denne gang var jeg gået lidt amok med duftolierne fra firmaet Gracefruit, som har specialiceret sig i at udvikle dufte specielt til koldrørt sæbe. Hos Gracefruit beder de så mindeligt om, IKKE at forveksle deres duftolier med syntetisk parfume. Olierne er sammensat af både æteriske olier, naturidentiske dufte og syntetiske komponenter, specielt udviklet til at holde godt i koldrørt sæbe. Ok, i min bog er det altså parfume.
Problemet er, at æteriske olier er flygtige og ofte har meget kort holdbarhed i sæben og at duften derfor ret hurtigt forsvinder.
Derudover er problemet med naturen, det billige skidt, at ikke alle tåler den og de stoffer, som naturligt findes i de æteriske olier - så derfor kan der faktisk nogen gange være fornuft i, at vælge et alternativ.

Min primære agenda er at lave noget sæbe, som sparer emballage, miljø, regnskov og orangutanger og som er uden syntetisk sæbekemi, der kan være svært nedbrydeligt i spildevandet. Jeg har lagt mærke til, at min egen aldersgruppe - eller segment, om du vil - nok har mest tendens til at koldstarte helt vildt over de helt naturlige sæber, den rene vare. Anderledes står det til hos flere af den yngre generation. For dem er ren olivensæbe ganske enkelt for fodformet - og på en måde fortsår jeg dem en lille smule. De er influeret af firmaer som "The Bodyshop"'s forhold til natur og kemi, og så ringer sådan en beigefarvet Castiliano ganske enkelt ikke.

If you can't beat them, join them.
Ihvertfald et lille stykke af vejen. Jeg er jo efterhånden ved at være en listig, moden dame, og forleden fik jeg Stefans 17-årige søn til at sejle ud af døren med en ordentlig stabel hjemmelavet gedemælkssæbe, fordi jeg havde tilsat den lav-allergene hasselnødde-duft.

Så jeg har eksperimenteret igen, denne gang med min sædvanlige, nu forbedrede, olivensæbe. Det er den jeg laver både med kul og rasul. Jeg har indfarvet olivenolie med annatto-frø for at skabe en smuk orange farve, og tilsat et skud af den duftolie, som hedder "Kismet". Den er en blanding af patchouli, orange, lemongrass, lavendin, pine, gardenia, sandalwood og musk. Normalt doserer jeg ikke særligt heftigt, men eftersom jeg havde en lumsk plan om at smide skidtet i ovnen, fulgte jeg firmaets anbefalinger. En anden gang kommer jeg nok lidt mindre i.

"kismet"

Holy, Holy! Den dufter som et buddhistisk tempel i havsnød, men alligevel dejligt, selv om jeg ikke er en haj efter sandelstræ. Det er orange-duften som dominerer. Mine fotografiske evner rækker ikke til at gengive, hvor smuk farven er og hvor fint overfladen glinser. Den ser næsten helt spirituel ud.

Vellykket eksperiment!

:-)

Castiliansk sæbe

Castiliansk sæbe, eller "castile soap" på engelsk, består traditionelt af 100 % olivenolie - selv om det faktum fortolkes meget løst, når man kigger sig omkring i sæbeverdenen. Sagen er nemlig den, at olivenolie på egen hånd ikke sådan umiddelbart er særlig villig til at blive til sæbe og man siger lidt spøgefuldt, at castile soap makers er mennesker, som godt kan lide at røre og røre. Og røre. I timevis og nogen gange i dagevis.

Når man så endelig har tvunget olivenolien til at blive til sæbe - hvilket idag er væsentligt nemmere, for vi er alle bevæbnede med stavblendere! - så er der mange, som slet ikke kan fordrage sæben. Faktisk er det næsten sådan, at man enten elsker den, eller hader den! For den skummer ikke, ihvertfald ikke sådan rigtig. Den danner nærmest sådan en slags cremet olie-emulsion, som onde tunger kalder slimet - og det er den også lidt, faktisk.

Man enten hader det, eller elsker det. Det er forlængst gået op for mig, at folk har vidt forskellige sæbepræferencer. Nogle elsker det løse fluff, fluff, fluuuuff-skum, som mandelolien bl.a. laver. Andre kan bedre lide det mere cremede skum. Jeg er ikke selv særlig besværlig, jeg kan lide begge dele - men  når det så er sagt, så har olivenolien en særlig plads i mit hjerte.

For at føje endnu mere spot til skade, skal castiliansk sæbe modne meget, meget længe for at blive rigtig god. Ikke bare en eller to måneder, nogle gange endnu flere. Men så bliver den til gengæld også stenhård, meget plejende og holder næsten evigt, samtidig med at den bevarer sin smukke lyse farve. Den kan faktisk sammenlignes med gode, vellagrede vine eller oste. Den bliver bare bedre og bedre.

Men der er jo ingen som gider vente så længe idag, vel?

I aftes da jeg lå i min influenza-febervildelse tænkte jeg pludselig ; Cpop!

"Seepop" udtales det på sæbesprog og betyder "cold process-oven process". De sæber, jeg normalt laver, er det, man kalder cold process, og når man laver cpop smider man simpelthen sæben i ovnen ved ca 77 C efter den er hældt på form og bager den indtil den bliver til en klar gele. Så slukker man ovnen og lader sæben stå - og vupti, næste morgen er sæben fast, klar til at skære og med en fin lav PH-værdi. Man kan anvende den næsten med det samme, men det er bedst at lade den stå og hærde et par uger.

Nå, men jeg drønede i køkkenet og omsatte min sidste olivenolie til en dobbelt portion castiliansk sæbe. Jeg tilsatte e-vitamin som antioxidant og lidt ekstra glycerin og derudover blev 5 % af olivenolien skiftet ud med oliven-smør, sådan lige for at give lidt ekstra fasthed. Og så smed jeg - med stor bæven og hjertet i halsen - Stefan hjemmelavede sæbeforme, mit kæreste eje, i ovnen.

Imorges skar jeg sæben, som havde en PH-værdi mellem 8 og 9. Den har fået en lidt for funky overflade, men det er fordi jeg vist sagtens kunne have slukket for ovnen et kvarter før.  Den er hård og næsten glasagtigt blank og farven er nu den skønneste, blide beigefarve, man kan forestille sig.

Jeg knuselsker den.

Jeg tror, jeg prøver at smide Dr, Bob i ovnen senere på ugen.

Shampoo bar

Som tidligere skrevet, jagter jeg stadig den perfekte shampoo bar. Jeg er ofte på farten og foretrækker at rejse let, så jeg har ofte tænkt at det ville være ideelt med ET  fra top-til tå produkt, som kunne klare både hud og hår. For de, som lader sig transportere i luften, har sådan et produkt i FAST form ydermere den fordel, at man kan medbringe den i håndbagagen.

Før jeg selv begyndte at lave sæbe, snublede jeg over en rasulsæbe fra en dansk sæbefabrikant, som anbefalede sæben også til hårvask. Jeg gav produktet en chance - selv om det indeholder palmeolie! - og min skuffelse var stor; mit lange hår endte som en stor fedtet fuglerede, som dårligt kunne redes ud og derefter på grund af statisk elektricitet var lige lovlig "højt". Ud til højre med den sæbe.

Så var det jeg tænkte; det må kunne gøres bedre. Jeg havde forelsket mig håbløst i rasul, den afrikanske sæbejord fra Atlas bjergene i Marokko, så jeg lavede min egen rasul-sæbe med shea-smør og udnævnte den til min nye campingsæbe. Jeg vaskede alle mine kvadratmeter, samt mit lange hår i sæben og umiddelbart gik det langt bedre. Men ak, efter nogle hårvaske endte jeg alligevel med alt for fedtet hår og for megen statisk elektricitet. Shea-smør indeholder 7-9 % uforsæbbare stoffer, hvilket gør det glimrende til cremer og plejende sæber, men altså desværre ikke til hårvask på længere sigt. Ihvertfald ikke i mit hår.

Kill your darlings.

Jeg har taljelangt, meget fint skandinavisk hår og endda meget af det. Derudover er jeg forbandet med denne trælse kombination: tørt hår og fedtet hovedbund - eller det troede jeg ihvertfald. Jeg har altid haft en let irriteret, kløende hovedbund og desværre også med årerne tiltagende eksem i ørene. Det er ikke særligt alvorlige problemer, men irriterende nok, men jeg er fra den generation, hvor feriebillederne ikke blev kørt gennem photoshop, så uanset hvor åndsvag man så ud; man måtte leve med det. Og sådan har det også været med hovedbunden og øregangene.

Selv om min rasul-sæbe ikke lige egnede sig til hårvask, oplevede jeg at min hovedbund holdt op med at klø og eksemen i mine ører forsvandt som dug for solen, så jeg fik blod på tanden. Sund og rask hud i ørerne er alligevel en behagelighed, når man arbejder i et erhverv, hvor man dagligt skal bruge et gammeldags stetoskop.
Fornylig købte jeg Dr. Robert S. McDaniels bog "Soap Maker's Workshop". Bogen er glimrende hvad angår anvisninger på teknik, små fif og tricks og i særdelshed valg af dufte og tilsætningsstoffer - men desværre er alle opskrifterne baseret på palmeolie, undtagen en enkelt, hvilket til mit store held er en plejende shampoo bar!

Dr. Bob's shampoo/conditioner bar

Den gule sæbe på billedet er shampoo bar'en, som jeg satte over for en uge siden. Den er ikke færdigmodnet endnu, men ph-værdien er superfin. Nu skal væsken bare fordampe, så den ikke længere er helt så gummiagtig. Den indeholder jojoba-olie, som har vist sig at være "The Missing Link". Jojoba-olie er faktisk ikke en olie, men en flydende voks - den er i kemisk forstand en såkaldt ester, en kombination af fedtsyrer og alkohol. Jojoba-olie har en helt særegen kemisk sammensætning, som gør den meget lig den menneskelige huds fedtstof (sebum).

Hvilken forandring! I nat, da jeg lå i min influenza-sygeseng, og pludselig følte at en let afvaskning kunne være forfriskende, snuppede jeg "Dr. Bob's" og gav manken en omgang. Vi er der næsten, er vi. Nu skal  jeg, min egen crash-test dummy, lige teste den ved længere tids brug, og så skal der justeres lidt og udvikles en duft.

Men jeg tror sørme, det holder.

Rebatching

Ja, sådan kalder man det altså på engelsk, når man taler sæbesprog. Metoden kan anvendes, når man - som jeg! - har klokket i det og f.eks glemt at komme et fedtstof i sin sæbe. Eller for lidt vand f.eks.
Det er ærgerligt, at smide gode råvarer på møddingen og når skaden er sket, kan man ligeså godt forsøge at få det bedste ud af det.

I aftes viste jeg dig, hvordan jeg havde revet en portion sæbe, som jeg havde glemt at tilsætte en portion shea-smør. Det er uheldigt at glemme at tilsætte et fedstof, da mængden af kaustisk soda er nøje beregnet til at forsæbe næsten hele mængden af fedtstoffer i opskriften. Man ender derfor med et stykke sæbe med en alt for høj PH-værdi, som i værste fald kan være direkte skadelig at bruge!

Jeg tilsatte derfor den revne sæbe den manglende mængde shea-smør og et par spiseskefulde aloe vera juice, som var den væske jeg havde brugt i sæben, istedet for demineraliseret vand.  Og så smed jeg hele skidtet i mikro-ovnen, først 3 minutter på fuld effekt og senere 1/2 - 1 helt minut af gangen, mens jeg indimellem rørte i sæben.

Da sæben var helt opløst, så den sådan ud:

Pretty nasty stuff, huh?
Op i en form med den brune gele. Fordi jeg alligevel var ude i noget snavs og fordi sæben indeholder hasselnøddeolie, gav jeg den en mindre portion parfume med ristet hasselnøddeduft. Namme, nam.

Man skal lade være at gratte for meget i overfladen. Det gjorde jeg ikke!
Idag var sæben afkølet og klar til at skære. Den ser ikke ud som jeg havde tænkt mig, og min personlige preference er ikke den lidt grove plastikagtige tekstur på sæben. Andre er til gengæld HELT vilde med den slags.

Sådan ser den ud idag, næsten klar til brug p.g.a gennemkogningen. Alt i alt en vellykket redningsaktion, istedet for at kassere en sæbe lavet af stjernedyre råvarer; aloe vera juice, mandelolie, hasselnøddeolie, shea-smør, olivenolie, honning og pulveriseret gedemælk.

Jeg fik blod på tanden efter første forsøg og Stefan tiggede så mindeligt om en sæbe, der dufter af æble. Så jeg rebatchede en gammel portion sæbe, som havde fået for lidt vand. Jeg tilsatte glycerin og farvede den grøn med brændenældepulver og tilsatte til sidst et skud æble-valnøddeduft. Den er ikke helt jævn, men hva' pokker - farven er fin, den dufter godt og vasker glimrende. Og ham, jeg elsker, er glad.

win-win :-)

Godt Nytår!

Her sker ikke så meget i øjeblikket. De fleste af mine sæber er blevet gamle nok til at komme ud at lege med nogle andre, så jeg sidder ene tilbage og venter i spænding på, om de nu også kan begå sig ude i den store verden.

De første meldinger er ret lovende, jeg får svar på det, jeg ønsker og ideer til præcis, hvilke knapper jeg skal dreje på i næste ombæring. Det hjælper unægteligt på selvtilliden, at de opskrifter jeg helt selv har opfundet og udviklet får bedst kritik.

Det er vist sådan en flertrins-raket, jeg har sat mig op i. Første trin er overhovedet at få lavet noget sæbe uden palmeolie, som er en fornøjelse at vaske sig med. Det sidste er vigtigt, for ingen af os gider lukke øjnene og tænke på fædreland og orangutanger, mens vi vasker os. Ihvertfald ikke i al evighed. Skidtet skal holde og så må jeg finde ud af, hvordan jeg får det til det.

Et af de næste trin bliver at udvælge en samling sæber, en kollektion om du vil. Og derefter lære at arbejde med større portioner.

Eller ikke. Jeg ved endnu ikke præcist, hvad jeg vil med dette her - måske vil jeg blot hygge mig med at lave sæbe til mig selv, min familie og venner. Måske vil jeg sælge noget af det. Jeg har ikke bestemt mig endnu. Og det afhænger jo også lidt af, om første trin i raketten crasher og brænder.

Lige nu pusler jeg lige så stille med et par småting. Jeg jager stadig den perfekte shampoo bar og lige nu venter jeg spændt på resultatet af en af Dr. Bob's recepter. Kan "the missing link" være jojoba-olie?  Det er bestemt ikke umuligt. Jeg leger også lidt med parfume, fordi det er så sjovt og tilfører sæbesyderiet et strøg af både spænding og total uforudsigelighed.

Nå ja, og så klokker jeg også grundigt i det en gang imellem. Og forsøger at rette op på mine fejl:

Nej, vi skal ikke ha' reven ost til middag.
Dette er et forsøg udi "rebatching". Jeg lavede en fuldkommen begynderfejl, glemte at komme et fedtstof i sæben - hvilket selvfølgelig bevirker, at sæben nu har en alt for høj PH-værdi. Derfor har jeg revet den, og så tilsætter jeg det manglende fedtstof og lidt demineraliseret vand eller aloe vera juice - og så nuke'er jeg den i mikro-ovnen. Hvis man har en ovn med pålidelig temperaturangivelse, kan man også smelte den der ved ca 77 C. Men det tager sin tid, vil jeg bare nævne.

Vi får se, hvad som sker. Slaget er sjældent tabt og jeg skal nok vise resultatet senere.

Jeg er ikke alene.

Nogle gange kan det godt føles som om, jeg er "Mad Soapie" helt alene i verden med en hobby, som ingen forstår og som de fleste synes er både latterlig og helt og aldeles håbløs. Heldigvis har jeg noget nær verdens sødeste kæreste, som lægger tålmodighed til alle mine mærkelige eksperimenter og som som gerne hamrer og saver i garagen, for at fremstille mig den perfekte sæbeform eller eksperimenterer med hvilken størrelse bor, som borer de bedste huller i sæben. Uden ham havde jeg nok givet op, da jeg så de første rynkede næser og rullende øjne.

Derfor er det også en stor lettelse at finde ud af, at selv om jeg måske er den eneste i Danmark, så er jeg bestemt ikke den eneste i verden, som synes det er en god ide at lave sæbe og kosmetikprodukter selv. Amerikanerne, australierne og canadierne har alle en nybyggertradition, som går flere hundrede år tilbage og derfor er sæbefremstilling hos dem et godt, gammelt håndværk, som måske nok gik lidt i glemmebogen da den syntetiske bølge ramte verden i '50'erne. Heldigvis er der mennesker, som har holdt sæbehåndværket ved lige og som forsøger at give det videre til kommende generationer, i erkendelse af at nok har de syntetiske vaskemidler visse fordele, men også ganske mange ulemper for både naturen og menneskeheden.

Et af disse mennesker er Dr. Bob:

Dr. Robert S. McDaniel er amerikaner og søn af en kvinde, som lavede sæbe. Han har en PhD i organisk kemi og arbejdede de første 20 år af sin karriere i den industrielle verden med at udvikle og opfinde mange af de syntetiske opløsnings-, vaske- og afspændingsmidler, vi kender fra vore husholdninger. Han er indehaver af ganske mange både amerikanske og europæiske patenter på dette område. Alligevel synes Dr. Bob, som han kaldes, at det er en god ide at lave sin sæbe selv og derfor har han, sammen med sin kone Katherine, skrevet et par rigtig gode bøger, som giver anvisninger på hvordan man gør, og samtidig forklarer sæbens kemi i et nogenlunde letforståeligt sprog for os almindelige dødelige, som ikke er kemikere.

Deres nyeste bog "Soap Makers Workshop" fik jeg for den rørende sum af ca 180,- incl forsendelse ovre hos netboghandlen elounge. Med bogen følger også en undervisnings dvd, hvor Dr. Bob gennemgår, forklarer og viser sæbefremstillingsprocessen.

Jeg kan se at mange af de hits bloggen her får, er google-søgninger på hvordan man laver sæbe - så hvis du nu er dumpet ind på bloggen her, fordi du sidder med en drøm om komme igang med at lave sæbe selv, men er lidt bange for at gå igang, så skynd dig ud og få fat i den her bog! Jeg gider nemlig godt, at vi engang bliver mange flere, så jeg slipper for at sidde og være "Mad Soapie" alene i verden.

:-)

Julegaveide i sidste øjeblik

Hvis du nu står her i sidste øjeblik og mangler en god hjemmelavet julegave til Tante Oda, er her et forslag; en fast lotion bar med eller uden duft. Det er så enkelt, at selv børnene kan være med i fremstillingen - når blot der udøves en vis voksenkontrol, når fedtstofferne skal smeltes.

Opskriften er fundet hos det skotske firma Gracefruit, som forhandler råvarer til sæbe- og kosmetikfremstilling og ligger lige her. Den lyder som følger:

25% bivoks

40 % abrikoskerneolie

20% shea-smør

13% kakaosmør

2% duftolie

Jeg har lavet kagemanden med hvid, renset bivoks og erstattet abrikoskerneolien med mandelolie og shea-smørret med mango-smør. Same difference. Jeg tog, hvad jeg havde og valgte den hvide bivoks, fordi jeg havde lyst til at lege med forskellige duftblandinger, hvor duften af honning og bier ikke nødvendigvis passede ind. Fætteren her på billedet har fået min egen duftbalnding af æteriske olier af mandarin, appelsin, frankinsence, sort peber, nellike og kanel. Så bliver det ikke mere julet! En mere enkel version kunne være 3 dele grapefrugt og en del mynte. Man kan også helt undlade at tilsætte duft - i så fald kan bar'en såmænd sagtens bruges både på læber og ansigt, for at beskytte mod frostsprængninger og bidende kulde og vind.

Man starter med at smelte bivoks og kakaosmør enten i vandbad eller i mikro-ovn - vær forsigtig og gå LAGSOMT frem, hvis du bruger mikro-ovnen. Fedtstofferne skal ikke brænde på eller overtænde. Vi har ikke tid til at slukke oliebrande lige nu, vel?

Når voksen og kakaosmørret er smeltet tilsættes olien, blandingen tages af varmen og shea- eller mangosmørret tilsættes lidt efter lidt og i små stykker. Tilsæt herefter din duftblanding og hæld på forme. Man behøver ikke bruge fine sæbeforme, muffinsforme eller andre plastikforme kan sagtens anvendes. Hvis lotion-bar'en skal gemmes i længere tid, anbefaler jeg at man tilsætter e-vitamin, 1/2 - 1 % af blandingen, for at undgå at fedtstofferne med tiden bliver harske. Hvis du bare står og skal bruge den nu og her, ville jeg såmænd blot lade være.

Min søn Andreas og jeg skal lave sådan en flok hjemmelavede julegaver i weekenden, har jeg besluttet. Det bliver en kærkommen afveksling fra de evindelige bordskånere, han plejer at forære os  - ikke et ondt om om dem! - men lad mig bare sige; vi har nok af dem nu!

;-)

Mind Your Own Beeswax!

En af kultkosmetikmærket Lush's absolutte storsællerter er massagebar'er eller kropscreme på fast form. Jeg har flere af dem og er absolut afhængig. Så er det sagt. Skyldig!

Men hvor Lush mere går op i at være veganervenligt og "cruelty-free", samt nedsætte mængden af emballage, går jeg lige et skridt videre. Lush har i flere tilfælde et noget mere lemfældigt forhold til produkternes kemi, end jeg har - måske går de mere op i dyrevelfærd end menneskevelfærd?  Jeg aner det ikke, men så er det jeg tænker, at sådan en massagebar kan jeg huleme også lave. Så det har jeg gjort:

Mind Your Own Beeswax!

Økologisk kakaosmør, mangosmør og bivoks og æterisk olie af orange og lavendel samt et par dryp syntetisk, men naturidentisk neroli. Æterisk olie af neroli koster KASSEN! og derfor har jeg valgt den kunstige løsning. Det er ikke helt uden fordele, for æteriske olier, specielt af citrus, er meget flygtige i kosmetiskprodukter, hvor de syntetiske altså bare holder og holder.

Man bruger ganske enkelt massagebar'en på sig selv eller en anden ved at køre den hen over huden, enten når man lige er kommet ud af badet eller på tør hud. De gode olier, som frigøres, masseres ind i huden - og vupti! så dufter man både fantastisk og har hverken behov for håndcreme eller bodylotions de næste døgns tid.

Timer af sjov.

Timer af sjov for hele familien:

Boremaskine, snor, cellofanposer og masser af sæbe. Så får sådan en 2. søndag i advent hurtigt ben at gå på. Meget, meget hyggeligt, faktisk.

:-)

Mandelgaven ll

Nogle kan huske, hvordan jeg baksede med "Mandelgaven". Det var op ad bakke og der måtte knækkes kæpheste, fordi sæben ikke ville som jeg. Ideerne var mange og gode, men skidtet forsæbede så hurtigt at det nærmest var umuligt at hælde på formen.

Mandelgaven ll

Der skulle drejes på flere knapper, før det endelig lykkedes.

Hvor svært kan det være at lave sæbe af mandelolie, spørger du måske? Ikke særligt, men Mandelgaven er ikke blot en almindelig sæbe, det er en sæbe som er så mild og plejende, at den kan bruges i ansigtet. Istedet for almindelig kokosolie er der brugt fraktioneret kokosolie.

En given olie består af flere forskellige fedtsyrer og når man taler om at olien er fraktioneret, betyder det at visse af fedtsyrerne er udskildt i produktionen. Normalt er kokosolie fast ved stuetemperatur, men den fraktionerede kokosolie er flydende, fordi man har fjernet de fedtsyrer, som normalt gør den fast. Det er således blevet en olie, som vasker og affedter mildere, end kokosolie normalt gør og derfor kan den - efter en lang modningsperiode - bruges i ansigtet. Til sammenligning er mine chokoladesæber lavet med shea-olie, som faktisk er fraktioneret shea-smør og derfor også giver en meget, meget, mild og plejende sæbe.

Nå, men om lidt er mandelgaven klar og den står i to versioner. En med 7 % overskydende fedt (superfat) og en med 8 %. Og jeg er sindssygt spændt på, hvilken er bedst. Som regel vil man helst have en høj andel af overskydende fedt, når man laver sæber, som skal være meget plejende. På den anden side vil man også gerne have en hård sæbe, som holder længe, tørrer godt og dermed også er mest hygiejnisk forsvarlig.

Der er ikke andet at gøre end at vente lidt endnu, så det gør jeg.

Earl Grey

Time for tea by the Dead Sea.

Earl Grey

Du kender mig. Den er lavet med Earl Grey the og tilsat æterisk olie af bergamot og en lille smule pludder fra det døde hav.Ellers min sædvanlige grundopskrift med oliven og et drys orangeblade på toppen.

Som at stikke snuden i en dåse Earl Grey the.

Hvid Lakrids

Hvis jeg nogensinde - og det har skam været på tale! - skal have vasket min mund med sæbe, skulle det være med denne her:

Hvid Lakrids

Der er ikke meget at sige. Min superplejende sæbe af kokos-, mandel-, og ricinusolie tilsat æterisk olie af anis.

Man får seriøst lyst til at smage.

Strawberry Fields Forever

Jeg eksperimenterer med farver på mine sæber. Ligesom jeg har vedtaget ikke at bruge palmeolie for at få mine sæber til at skumme, har jeg også taget den beslutning IKKE at bruge kunstige farvepigmenter i dem.
Når man så alligevel har lyst til at fjolle lidt, må man kigge sig om i naturens verden og ofte købe ind i de lande, hvor de har en større tradition for hjemmelavet sæbe end her i DK.
Da min yndlings cremepusher ovre fra Regitzes NoNonsense skulle en tur Down Under i embeds medfør og tilbød assistance var jeg ikke sen til at sige Ja Tak!

Strawberry Fields

Jeg har leget med noget som hedder "madder root powder", et naturligt farvestof udvundet af planten rubia tinctorum, som før de syntetiske farvers fremkomst ofte anvendtes til at opnå forskellige rosa og røde nuancer. Og siden jeg nu var igang med at fjolle rundt, kunne jeg ikke lade være at tilsætte en af de allergi-venlige parfumer fra England, "strawberry smoothie" hedder den.

Selve sæben er såmænd min egen grundopskrift med mandelolie: Mandelolie, kokosolie og ricinusolie, samt madder root og parfume.

Jeg kan næsten høre The Beatles i baggrunden.