tirsdag den 14. december 2010

Mind Your Own Beeswax!

En af kultkosmetikmærket Lush's absolutte storsællerter er massagebar'er eller kropscreme på fast form. Jeg har flere af dem og er absolut afhængig. Så er det sagt. Skyldig!

Men hvor Lush mere går op i at være veganervenligt og "cruelty-free", samt nedsætte mængden af emballage, går jeg lige et skridt videre. Lush har i flere tilfælde et noget mere lemfældigt forhold til produkternes kemi, end jeg har - måske går de mere op i dyrevelfærd end menneskevelfærd?  Jeg aner det ikke, men så er det jeg tænker, at sådan en massagebar kan jeg huleme også lave. Så det har jeg gjort:

Mind Your Own Beeswax!

Økologisk kakaosmør, mangosmør og bivoks og æterisk olie af orange og lavendel samt et par dryp syntetisk, men naturidentisk neroli. Æterisk olie af neroli koster KASSEN! og derfor har jeg valgt den kunstige løsning. Det er ikke helt uden fordele, for æteriske olier, specielt af citrus, er meget flygtige i kosmetiskprodukter, hvor de syntetiske altså bare holder og holder.

Man bruger ganske enkelt massagebar'en på sig selv eller en anden ved at køre den hen over huden, enten når man lige er kommet ud af badet eller på tør hud. De gode olier, som frigøres, masseres ind i huden - og vupti! så dufter man både fantastisk og har hverken behov for håndcreme eller bodylotions de næste døgns tid.

2 kommentarer:

  1. Lyder rigtig lækkert, kan man lokke en opskrift ud af dig?? :)

    SvarSlet
  2. Der ligger en i indlægget "julegaveide i sidste øjeblik" - ellers kan du forsøge at google "homemade massagebar" :-)

    SvarSlet