Når man laver koldrørt sæbe tilsætter man, kort fortalt, en nøje beregnet og afmålt mængde lud (kaustisk soda og vand) til en lige så nøje beregnet og afmålt mængde fedt eller en blanding af forskellige fedtstoffer.
Man starter med at tilberede ludblandingen: I en varmebestandig og helst gennemsigtig beholder afvejer man det antal gram vand, man skal bruge, og tilsætter den afmålte mængde kaustisk soda. Hvormeget man skal bruge afhænger af mængden og typen af fedtstof - det er dette, man bruger ludberegneren til. Hvis man altså ikke selv har lyst til at sidde og fedte med udregninger af iodtal og forsæbningstal o.s.v.
Når man har tilsat den kaustiske soda til vandet ( man tilsætter ALTID den kaustiske soda til vandet, ALDRIG omvendt), rører man med en langskaftet ske, indtil det hele er opløst. Det første som sker er at vandet bliver uigennemsigtigt, der kommer lidt ildelugtende dampe op af beholderen og temperaturen stiger. Her måler man temperaturen, som kan blive ganske høj - det er derfor, at beholderen skal kunne tåle varme og temperaturudsving. Når al kaustisk soda er opløst, bliver væsken -som regel - gennemsigtig igen. Et stensikkert tegn på, at al kaustisk soda er opløst, er at temperaturen begynder at falde igen.
Mens ludblandingen afkøler, forbereder man blandingen af fedtstoffer. De faste fedtstoffer smeltes, enten i mikrobølgeovn, vandbad eller blot over en MEGET svag varme i en gryde. Hvis gryden senere skal bruges til at lave sæben i, er det uhyre vigtigt at den er af rustfrit stål eller andet materiale, som tåler basisk væske. ALDRIG aluminium. Når fedtstoffet er smeltet fjernes gryden fra varmen og det flydende fedtstof tilsættes.
Så beynder man at checke temperaturerne på blandingerne. En af de myter, som hersker, er at temperaturen på begge blandinger skal være præcis den samme, men ifølge Anne L. Watson er dette ganske enkelt ikke sandt. Den ideelle temperatur for forsæbningen ligger imellem 35 g C & 43 g C, så begge blandinger skal altså have en temperatur, som ligger i det spektrum. Hvis ikke andet er angivet i den opskrift, jeg følger, tilstræber jeg at temperaturen i blandingen ender på ca 38 g C.
Når temperaturerne i begge blandinger er passende, tilsætter man LANGSOMT og under forsigtig omrøring ludblandingen til fedtstofferne. Blandingen bliver straks uigennemsigtig og under omrøring ser man, at den endnu ikke er en homogen masse, den er stadig adskilt i fedt og vand. Snup en temperaturmåling og skriv den bag øret!
Og så er det man griber sin stavblender, som er det fantastiske apparat, som er ansvarligt for, at vi idag på hjemmebasis ret nemt og enkelt kan lave sæbe. Før skulle man rører & røre & røre - ved visse typer sæbe nogle gange i timer - før forsæbningen gik igang. Idag går det hurtigt og enkelt, indimellem på få minutter med en stavblender.
Man starter med at blende i små korte serier, det er bedre at starte i små korte pulserende ryk, både af hensyn til stavblenderens motor - men også hvis det nu lige skulle falde sådan, at du står med en blanding som forsæber lynhurtigt.
Man blender til blandingen er ensartet. Overfladen bliver meget hurtigt knap så blank og mere mat og efterhånden begynder blandingen at blive tykkere, lidt som vanillecreme. Det, man holder øje med, er det som kaldes "trace", altså spor. Når blandingen begynder at tyknes ser man, at når man løfter blenderen og drypper lidt ned i blandingen dannes der "spor" i blandingen. Begrebet "trace" er noget udefinerbart og svært at håndtere, og det er også noget af det som giver nybegyndere søvnløse timer. Ifølge Anne L Watson er et mere sikkert tegn på forsæbning, at temperaturen i blendingen stiger. Det er derfor at det er klogt at måle temperaturen, før man begynder at blende. Når temperaturen i blandingen er steget 1 g C er det et sikkert tegn på, at forsæbningen er igang, ihvertfald når man arbejder med mindre mængder, og så er det på tide, at hælde sæben i formen. Det skal helst gøres før temperaturen stiger 3 g C, for eller risikerer man at sæben pludselig er for tyk at hælde op.
Hvis man ønsker at tilsætte duft- og farvestoffer til sæben gøres det, når temperaturen er steget og der er "trace". Og så er det bare at skynde sig at hælde sæben på formen. Formen skal kunne tåle varme, og må ikke være af aluminium. Hvis det er en af de moderne silikoneforme er det ganske ligetil - er formen af træ, metal, glas plastik o.s.v. skal den måske fores med bagepapir eller smøres med et meget tyndt lang mineralolie, som ikke kan forsæbe.
Man lader herefter sæben stå i formen i 24 timer, før den tages ud og skæres. Nogle sværger til, at formen skal holdes varm og derfor pakkes ind i store tæpper - og at alskens ulykker vil hegle ned over ens syndige krop, hvis man så meget som kikker til den. Ifølge sæbeguruen gør det ikke den store forskel - og det er heller ikke min erfaring. Jeg har sågar ladet den stå utildækket på køkkenbordet, uden der er sket det fjerneste ved det.
Det var et lidt længere skriv om selve processen - som der dog kan skrives side op og side ned om - hvis du nu skulle være faldet over siden her, fordi du gerne vil igang med at lave sæbe. Hvis du har nogle spørgsmål skal jeg gerne prøve at besvare dem. Eller forsøge at sende dig et relevant sted hen, hvor man måske kan.
:-)
