Strawberry Fields Forever

Jeg eksperimenterer med farver på mine sæber. Ligesom jeg har vedtaget ikke at bruge palmeolie for at få mine sæber til at skumme, har jeg også taget den beslutning IKKE at bruge kunstige farvepigmenter i dem.
Når man så alligevel har lyst til at fjolle lidt, må man kigge sig om i naturens verden og ofte købe ind i de lande, hvor de har en større tradition for hjemmelavet sæbe end her i DK.
Da min yndlings cremepusher ovre fra Regitzes NoNonsense skulle en tur Down Under i embeds medfør og tilbød assistance var jeg ikke sen til at sige Ja Tak!

Strawberry Fields

Jeg har leget med noget som hedder "madder root powder", et naturligt farvestof udvundet af planten rubia tinctorum, som før de syntetiske farvers fremkomst ofte anvendtes til at opnå forskellige rosa og røde nuancer. Og siden jeg nu var igang med at fjolle rundt, kunne jeg ikke lade være at tilsætte en af de allergi-venlige parfumer fra England, "strawberry smoothie" hedder den.

Selve sæben er såmænd min egen grundopskrift med mandelolie: Mandelolie, kokosolie og ricinusolie, samt madder root og parfume.

Jeg kan næsten høre The Beatles i baggrunden.

Camping-sæben

Nå, men jeg skulle en tur til København for at arbejde og vejrsituationen taget i betragtning, fandt jeg det klogest at medbringe et par fornødenheder til den daglige pleje og hygiejne. Hint: Jeg er den type, som helst rejser let. Min toilettaske består af sådan en lille plastikpose fra Fona, som der højst kan rumme en dvd eller to.
Så jeg snuppede endeskiven fra den rasulsæbe, jeg syntes mindst om - den så tør, hård og færdig ud, så jeg tænkte,  jeg lige kunne teste den. Det har jeg så gjort i en uge, for det blev jo snestorm, mens jeg var i byen. I den tid har jeg vasket begge mine to kvadratmeter, incl. - sig det ikke til nogen! - dem i ansigtet, samt mit meget, meget lange hår i rasul-sæben med shea-smør.
En af årsagerne til at jeg er en kende mobset på den sæbe, er at jeg synes den er grimmere end de andre versioner. Den er ikke helt jævn, man kan se shea-smørret i sæben og da jeg i sin tid havde hældt den op i formen, udviklede den på rekordtid en flamingo orange-rosa farve, som jeg syntes var TOTALT håbløs. Så jeg var ikke vred, men meget, meget skuffet.
Mød min nye camping-sæbe:

Hvis jeg nogensinde skal tilbringe lidt tid borte fra civilisationen, er det denne sæbe, jeg ville putte i baglommen; skummer hurtigt og rigeligt, stenhård og tørrer på rekordtid og kan i en snæver vending bruges til hårvask. Jeg skriver snæver vending, for træerne vokser desværre ikke helt ind i himlen. Jeg har kunnet vaske og rede mit meget lange hår ud, uden brug af balsam eller andre produkter. Mit hår har ikke mistet sin glans, som det ellers har gjort når, jeg har prøvet andre faste sæber til hårvask. Min hovedbund, som ellers let bliver irriteret, er holdt op med at klø. Men den har en tendens til at gøre håret lidt for tungt i bunden og flyvsk af statisk elektricitet. Men hva' pokker - hvis man er på camping, er man jo på camping.

Grim eller ej, så bliver jeg nødt til at anerkende, at den har mange fordele. Nu kan den snart slippes løs på sagesløse testpersoner og så får vi se, om der skal skrues lidt på nogle af knapperne, før den kan godkendes.

(Fik jeg iøvrigt nævnt at den eksem, jeg har haft i ørernes krummeluer siden jeg var barn, og som jeg har opgivet at gøre noget ved, fordi intet hjalp, er væk? Yep, væk.
Nu sidder jeg med en grum mistanke om, at der alligevel er et eller andet jeg ikke kan tåle, selv om jeg aldrig har haft problemer med allergi og den slags.)

I en kælder sort som kul

Lige så meget som jeg morer mig med at udvikle mine egne opskrifter på sæbe, lige så sjovt synes jeg det er, at tage udgangspunkt i et af mine tidligere yndlingsprodukter og genskabe det i en ny og - kemisk og miljømæssigt - bedre sammensætning.
Da jeg var yngre, havde jeg indimellem tendens til at få lidt urenheder i huden hist og pist og et af de hudplejeprodukter, jeg syntes hjalp rigtig godt, var en flydende kropssæbe med aktivt kul fra mærket Origins. Skin Diver hedder den. Udover at rense huden rigtig fint, havde den en ret interessant duft, nærmest sådan lidt bubblegum-agtig, som jeg var helt og aldeles skudt i!
Jeg har en ret god næse og er god til at dechifrere dufte - og det er lige præcis, hvad jeg har gjort i dette tilfælde. Jeg har genskabt og nyfortolket duften fra den flydende bodysæbe, jeg var så glad for, og genfødt den i fast form med en noget kortere og enklere INCI-liste end det oprindelige produkt.
Sæben er " første generation" endnu, og når den har modnet lidt længere ved jeg, om der skal justeres lidt på egenskaberne hos den.
Sæben bliver helt utrolig flot og blank, når den tages i brug, og jeg knuselsker allerede både udseende og duft.

I en kælder sort som kul

Oliven-, kokos-, ricinusolie, aktivt kul, althea officinalis. Æteriske olier af vintergrøn, krusemynte, nellike og rosmarin.



Rasul-sæbe

Jeg har lavet en sæbe med marokkansk sæbejord, rasul. Den findes p.t. i to varianter, en med shea-smør og en uden. Jeg kan ikke helt bestemme mig til, hvilken jeg synes bedst om. Når den er klar, må der testpersoner til, for jeg kan mærke, at jeg er forudindtaget af mine kalkulationer i ludberegneren.

Rasul-sæbe

Her er versionen med kokos-, oliven-, ricinusolie, rasul og althea officinalis. Duften er min egen blanding af lavendel, agermynte, rosmarin og timian - og den sidder lige i skabet, synes jeg. Men jeg er også svært glad for både lavendel og mynte.

Nu er det ikke andet at gøre, end at vente og se, prøve og føle.

White Christmas

Endelig lykkedes rosen-sæben, helt efter min egen grundopskrift. Jeg har leget med en af de allergi-venlige sæbe-parfumer, jeg fik fra England. Det er ikke nogen særlig tutte-nuttet rosenduft. Rose, et strejf af solbær og  en lidt maskulin bund af bl.a. musk. Måske er det derfor, jeg føler mig hensat til en gammel amerikansk film og pludselig får Ginger Rogers og Fred Astaire ind fra højre?

May Your days be merry and bright. And may all Your Cristmases be white.

Kokos-, mandel-, ricinusolie, parfume og naturlig, silkehvid pigment.

Jeg er nærmest tilfreds.

En æske chokolade

"Mama always said; Life is like a box of chocolates. You never know, what you're gonna get"

Mine chokoladesæber - både de støbte og sæbe-barerne - modner og jeg er selvtilfreds på grænsen til det selvfede. Jeg har selvfølgelig testet bare en lille smule.

Når nu jeg siger chokoladesæbe, så kender du mig sikkert godt nok til at vide, at jeg kalder den sådan, fordi den rent faktisk har lidt med chokolade at gøre.

Sæberne er lavet på soja-mælk og er derfor egnet til veganere, og indeholder alle en pænt stor mængde kakaosmør. Den mørke chokoladesæbe har derudover fået et skud kakaopulver og den hvide - nå ja, den indeholder simpelthen hvid chokolade. Mælkechokoladen nøjes med et tilskud af soja-kakaomælk. Alle, undtagen den hvide chokolade, er tilsat duft fra en anerkendt leverandør af parfume til sæbefremstilling, og indeholder ingen af de  26 deklarationspligtige stoffer, som kan være problematiske for allergikere.

Sæberne er 62% økologiske.

Grundingredienser: Shea-olie, kakaosmør, kokosolie, ricinusolie, sojamælk,

To shea or not to shea...

... that's the question.

Mens jeg venter på at finde ud af om min rasul-sæbe skal indeholde shea-smør eller ej, og mens "teknisk afdeling" aka Stefan arbejder på at finde den bedste løsning med hensyn til at skære sæberne, kan man jo altid lege lidt. Man kan gøre som amerikanerne og piske noget shea-smør, som fuldstændigt udkonkurrerer Body Shops "Body Butter". "Body Butter" - my foot! Næ, dette her er rigtig krops-smør og jeg har - hånden på hjertet - aldrig smurt min tørre hud med noget bedre.

Shea-smør, riskimolie, mandelolie, majstivelse, althea officinalis, e-vitamin og et dryp duftolie fra engelske Gracefruit. Eftersom eksperimentet blot er til mig selv, valgte jeg duften "Double Cream". Nu dufter jeg som en stor flødekaramel og  min hud er "ti år yngre på ti minutter".

Der skal arbejdes lidt med konsistensen og forholdet mellem shea og olie, men så sidder den også lige i skabet. Og en uparfumeret version til de, som ikke er vilde med flødekarameller og andet fjolleri, ville ikke være af vejen.

I mellemtiden har den fået et ordentligt skud sukker og er blevet til en sukker-skrub.

Mandelgaven

Jeg ved ikke, hvordan du har det?
Men hvis du nu køber et stykke "mandelsæbe", så har du formodentlig en forventning om, at den indeholder mandelolie - eller i det mindste har et eller andet med mandler at gøre.

For nogen tid siden købte jeg et stykke mandelsæbe hos en anerkendt producent af skæresæber. Der var ikke umiddelbart en liste over indholdsstoffer at skue, men jeg fik et lille kort med i posen, hvorpå var trykt en INCI-liste. Stor var min overraskelse, da jeg kom hjem og opdagede at den ikke indeholdt skyggen af mandelolie - faktisk var sæbens sammensætning af olier præcis den samme, som  de fleste andre sæbers fra samme firma. Der var godt nok tilsat noget duft, som måske godt kunne minde lidt om marcipan, men ved nærmere tids bekendtskab mere lugtede af apotek. Aha, tænkte jeg. Og følte mig lidt snydt.

Nu ved jeg jo godt, at "italiensk salat" ikke altid indeholder italienere og "russisk salat" ej heller russere. Men når det handler om et stykke sæbe, så er det ærligt talt lidt synd ikke at gøre brug af netop mandeloliens ultra plejende egenskaber, når man nu netop vælger at kalde den mandelsæbe. Formodentligt er det også denne association, som dannes i forbrugerens bevidsthed og får hende til at købe.

Det måtte jeg jo gøre noget ved. Så derfor jeg er igang med at begå en mandelsæbe.

Den ligner marcipan og den dufter som marcipan. Den indeholder ikke andet end fraktioneret kokosolie, mandelolie og benzoin resinoid, der dufter lidt sødt af vanille og marcipan.

Sidstnævnte skaber lidt problemer. Det sidste døgn har mildt sagt været op ad bakke, "kill your darlings" & "knæk din kæphest". Benzoin resinoid accellererer simpelthen forsæbningen i en grad, som jeg ikke havde fantasi til at forestille mig og derfor ser sæben lidt grim og ujævn ud. Måske får jeg det aldrig til at lykkes. Måske dropper jeg bare enhver dufttilsætning og går helt efter den rene vare. Vi får se.

Til gengæld giver vi lige Stefan en hånd, ikke? De nye forme virker super, og ideen med at bore hul i sæben og trække den på snor er da mildt sagt genial. Sådan gør man i Tyskland, forlyder det.

Vi snupper lige ideen.

:-)

Fin Form!

Først troede jeg, jeg havde reddet mit kamille-kaos. Men da jeg tog sæben ud af formen, gik det op for mig, at jeg nok alligevel havde været for flot med væsken. For blød og dermed ujævn i overfladen. Stor skuffelse. Heldigvis så det slet ikke så galt ud, da jeg med løs hånd og på øjemål havde skåret sæben. Pyha!

Jeg er lidt træt af de forme, jeg har. Jeg er ikke så vild med skæresæber fra blok. Jeg synes, de egner sig bedst til håndsæbe. Jeg kan bedre lide min sæbe i en mere solid bar, som egner sig til at tage med i bad. De fleste laver skæresæberne i en stor aflang blok, sikkert fordi det er det nemmeste og mest tilgængelige. Jeg har ledt højt og lavt efter en sæbeform med de mål, jeg gerne vil ha' - og eneste løsning er faktisk at få dem fremstillet efter egne ønskemål helt ovre i Amerika eller England. Lidt for stor en økonomisk udskrivning, synes jeg.
Så må man jo selv i sving. Eller få nogen med større håndværksmæssig snilde til det. Jeg viste Stefan et par billeder og sendte ham i Silvan. Herefter rumsterede han i garagen. Og så kom han ind med denne her:

Se så, nu tager det form! Det ligner lidt en rullepølsepresse, men det er det ikke!
Jeg skal spare jer for den sørgelige og ydmygende billedserie af to voksne fumlere, som desperat forsøger at fore formen med bagepapir. Jeg håber øvelse gør mester.

:-)