mandag den 22. november 2010

Rasul-sæbe

Jeg har lavet en sæbe med marokkansk sæbejord, rasul. Den findes p.t. i to varianter, en med shea-smør og en uden. Jeg kan ikke helt bestemme mig til, hvilken jeg synes bedst om. Når den er klar, må der testpersoner til, for jeg kan mærke, at jeg er forudindtaget af mine kalkulationer i ludberegneren.


Rasul-sæbe

Her er versionen med kokos-, oliven-, ricinusolie, rasul og althea officinalis. Duften er min egen blanding af lavendel, agermynte, rosmarin og timian - og den sidder lige i skabet, synes jeg. Men jeg er også svært glad for både lavendel og mynte.

Nu er det ikke andet at gøre, end at vente og se, prøve og føle.

10 kommentarer:

  1. må jeg gerne komme på ventelisten over testpersoner? bare sådan evt. hvis du skulle komme i bekneb?

    SvarSlet
  2. Jamen, du får ikke lov at slippe, regitze - det er jo lidt din skyld, at jeg er begyndt at forsæbe og du har også fragtet rasul-mudder hjem hele vejen fra Australien :-)

    SvarSlet
  3. Kan man ikke købe rasul i Danmark mere? Jeg erindrer levende mit kollektiv, hvor skålen med mudder stod ved siden af den almindelige sæbe i badeværelser ...

    Jeg melder mig også glad og gerne til test ;o)

    SvarSlet
  4. Dana, man kan købe rasul i DK, Urtekram plejer at føre det, men har længe været udgået. Urtekrams og de fleste andres rasul kommer i hårde stykker/klumper, som man så selv skal opbløde eller pulverisere. Det er noget besværligt og når man i udlandet kan få det både billigere og allerede malet til fint pulver, er der ikke meget at betænke sig på.

    Jeg køber de fleste af mine råvarer til sæben i England. Selv når betalingen for fragt tages i betragtning, er både udvalg af olier, urter og andet både større og mange gange billigere.

    Om et par uger laver jeg nogle små pakker med lidt forskellige sæber og sender dem afsted, du skal nok få :-)

    SvarSlet
  5. Eventuelt kan vi jo bytte lidt. Jeg lavede rosentinktur i sommer. Der er 3/4 liter, og halvdelen er Regitzes. Det kunne være, at du kunne bruge lidt af resten?

    SvarSlet
  6. Det er rigtig sødt af dig, Dana - men jeg er i tvivl om, hvorvidt rosentinktur er en god ide i sæben, jeg tror næsten det er en alt for fin vare at køre igennem ludbadet - mon nogle af egenskaberne eller duft vil overleve? Jeg ved det ikke - men jeg er også bare glad for et par skrappe testpersoner, som gider vurdere skum, konsistens og holdbarhed o.s.v.

    Jeg skal lige undersøge nærmere om rosentinktur i sæben er smart. Du ved, det er ikke alt som lyder kanongodt, som også er det...
    Og det vil være synd, at den går til spilde :-)

    SvarSlet
  7. Hej Henriette

    Jeg vil meget gerne teste din sæbe, hvis det stadig er relevant.

    Hilsen Jeanette

    SvarSlet
  8. Hej piger først og fremmest vil jeg takke Henriette for denne geniale blog, jeg er netop kommet hjem fra en tur i Marokko, hvor jeg var i hammam og fik købt den bedste ghassoul skrubbe sæbebar. Den var så lækker at jeg købte en masse, masse, masse ghassoul (samme leverandør som urtekram brugte, urtekram fører ikke produktet længere pga manglende efterspørgsel) med hjem for selv at lave min sæbe, så hvis i vil købe ghassoul har jeg både fint og groft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mariam. Jeg vil utrolig gerne købe noget af din ghassoul, hvis du stadig har noget tilbage.. Jeg har tlf 20730071 hvis du stadig vil sælge. Kh Rosa

      Slet
  9. Hej Mariam,

    Tak for rosen og velbekomme, hvis der sidder nogle og mangler ghassoul ved de hermed, hvor de kan henvende sig :-)

    SvarSlet