tirsdag den 30. november 2010

Strawberry Fields Forever

Jeg eksperimenterer med farver på mine sæber. Ligesom jeg har vedtaget ikke at bruge palmeolie for at få mine sæber til at skumme, har jeg også taget den beslutning IKKE at bruge kunstige farvepigmenter i dem.
Når man så alligevel har lyst til at fjolle lidt, må man kigge sig om i naturens verden og ofte købe ind i de lande, hvor de har en større tradition for hjemmelavet sæbe end her i DK.
Da min yndlings cremepusher ovre fra Regitzes NoNonsense skulle en tur Down Under i embeds medfør og tilbød assistance var jeg ikke sen til at sige Ja Tak!

Strawberry Fields

Jeg har leget med noget som hedder "madder root powder", et naturligt farvestof udvundet af planten rubia tinctorum, som før de syntetiske farvers fremkomst ofte anvendtes til at opnå forskellige rosa og røde nuancer. Og siden jeg nu var igang med at fjolle rundt, kunne jeg ikke lade være at tilsætte en af de allergi-venlige parfumer fra England, "strawberry smoothie" hedder den.

Selve sæben er såmænd min egen grundopskrift med mandelolie: Mandelolie, kokosolie og ricinusolie, samt madder root og parfume.

Jeg kan næsten høre The Beatles i baggrunden.


2 kommentarer:

  1. Dufter den så "rigtigt" af jordbær og ikke bare kunstigt/ syntetisk?

    SvarSlet
  2. Mille, det er ikke den dårligste jordbærduft, jeg har oplevet - men det ER en parfume og den ER jo kunstigt fremstillet, uanset hvordan jeg vender og drejer det. Den dufter som noget det britiske kosmetikfirma Lush ville lave... Min har bare - trods parfumen - en enklere kemi.

    SvarSlet