Kaos Korrigeret!

Jeg brugte lige en times tid på at korrigere mit kamille-kaos:

Jeg ændrede lidt på forholdene mellem olierne, håndpiskede istedet for at blende - og vupti, nu ser det meget mere lovende ud. Sæben indeholder stadig kokos-, ricinus-, olivenolie og mangosmør, samt æterisk olie af romersk kamille og et - behersket! - drys tørrede blomster. Den dufter fantastisk.
Enkelt og rent.

Kamille Kaos & Rosmarin Raseri

Goddammit Alexis!

Det er ikke alting, som lykkes og nogle ideer må revurderes og ender på sæbekirkegården.
Kan I huske hvor delikat, den så ud - den støbte sæbe af kærnemælk og olivenolie, PAKKET med tørret rosmarin? Det gør den ikke mere. Se nu her:

Da sæben havde ligget et par uger og modnet, kom jeg hjem til en noget ulækkert udseende sæbe, fuld af brune udtrædninger fra al den tørrede rosmarin. Der var ikke noget i vejen med duften, men delikat ser det bestemt ikke ud. Det er en om'mer!

Kunne jeg have undgået det? Vel, kunne jeg da så, hvis jeg havde tænkt mig om. Castille sæbe eller olivensæbe er en sæbe, som er meget fugtig og længe om at modne og tørre ud, så man kunne næsten have sagt sig selv, at urterne ville ændre karakter af at ligge og søbe så lang tid i fugtighed. Derudover kunne jeg jo have rettet mig efter sæbeguruen; Hun skriver nemlig, at man skal tænke sig lidt om, før man fylder alt muligt hejs i sin sæbe - det er ikke alting, som ser lækkert og delikat ud efter en måned i ludbadet, urterne ændrer ofte farve o.s.v.
Det havde jeg så sprunget flot og elefant over, mens jeg smed rundhåndet om mig med rosmarinen. Jeg blev så rasende, at jeg smed hele skidtet i skraldespanden. Moralen må være, at hvad angår tilsætning af tørrede urter o.s.v. skal man holde det enkelt. Less is more.

Det har lige været efterårsferie og egentlig havde jeg ikke tid til at lave sæbe - men en eftermiddag var der faldet ro over huset, alle drengene var anbragt med forskellige sysler og jeg havde pludslig tid til at lade skaberglæden overtage. Det var simpelthen på tide at fremstille den allerførste sæbe, helt efter egen ide og opskrift. Jeg jagter stadig den perfekte shampoo-bar. Når man skal fremstille en sæbe til at vaske hår i, skal man holde sig til de mættede og enkeltumættede fedtsyrer, har jeg læst mig til. Det er de eneste, som kan optages af hårstrået og dermed pleje lokkerne. Så jeg gav den gas med alskens gode sager; kokosolie til at vaske og skumme, ricinus-olie til at fugte og pleje og samtidig skumme og give en hård sæbebar, mangosmør og lidt olivenolie. Nå, ja - og så lige udtræk og æterisk olie af kamille til de blonde striber.
Det så alt sammen svært lovende ud, indtil jeg hældte luden i olierne - og skidtet forsæbede så hurtigt, at jeg næsten ikke kunne få hældt den på formen. Panik og kaos!
Nu står den så der og ser dum ud. Man kan tydeligt se, at sæbemassen ikke har været jævn og ligesom ligger i folder. Til gengæld er duften og konsistensen helt fantastisk, dejlig ren og enkel.
Moralen er vist den samme som før, lidt er godt og for meget fordærver. For bagefter kunne jeg godt se, at recepten nok var lige heftig nok, hvad angår mættet fedt.
Det er ikke alting som lykkes, ihvertfald ikke i første hug. Men så er det jo bare på med vanten og op på hesten igen.

:-)

Som Cleopatra

Vi ved det alle. Cleopatra badede i mælk, ikke i bremsevæske.

Siden oldtiden har mælkeprodukter været anvendt skønhedspleje, men de sidste mange år er ordet "animalsk" nærmest blevet et skældsord i den forbindelse. Det skyldes højst sandsynligt at de animalske fedtstoffer, man tidligere har anvendt, var af meget dårlig kvalitet - du ved, selvdøde dyr og sådan. Det er også derfor sæben tidligere var meget hårdere ved huden. På grund af fedtstoffernes dårlige kvalitet, var man nødt til at forsæbe dem fuldstændigt, da overskydende fedt bestemt ikke ville gøre det færdige produkt mere lækkert eller få det til at dufte bedre. Det er også derfor, at sæben tidligere var meget hård og let revnede, hvilket gav grobund for bakterier og svampe.

Idag gør man helt anderledes. Man anvender fedtstoffer af god kvalitet, oftest vegetabilske. Og man beregner mængden af lud, således at al fedtstoffet ikke forsæber, men stadig har 5 - 8 % overskydende fedtstof, som kan pleje og fugte huden. Det er det man i sæbesprog kalder "superfatting". Enten beregner man ludmængden, så der er et vist overskud af fedtstof tilbage - eller man tilsætter sidst i processen en portion fedtstof, som ikke forsæber, men bliver tilbage i sæben. Det er også derfor cold process sæbe idag har en meget blødere konsistens og ikke revner efter nogen tids brug.

Selv om det er fuldstændigt politisk ukorrekt for tiden, er jeg alligevel begyndt at eksperimentere med animalske fedtstoffer i form af mælkeprodukter i mine sæber. Veganerne må gerne hoppe af her. Jeg er selv en stærk tilhænger af dyrevelfærd, men jeg kommer nok aldrig til at synes, at det er dyrplageri at malke en ko, hvis den ellers går og har et ordentligt liv. Så det valg har jeg altså taget.

Nu går du nok og tror, at hvis man laver sæbe af mælk, så bliver den hvid? Nixen Bixen, Karen Blixen! Sagen er nemlig den, at mælkeprodukterne indeholder sukkerstoffer og proteiner - og disse bliver desværre brune, når de bliver opvarmet i ludblandningen. Så det kræver nogle helt specielle teknikker at arbejde med mælkeprodukter, ihvertfald hvis man gerne vil have sæben så lys i farven, som muligt.
Man er nødt til at holde temperaturerne så lave som muligt og det indebærer blandt andet at fryse mælkeprodukterne inden den kaustiske soda tilsættes. Når sæben er hældt på formen får den derudover en 1/2 time i fryseren og derefter ca. 3 timer i køleskabet. Det sjove er, at forsæbningen også går igang, selv om man holder temperaturen nede - hvilket jo også fuldstændigt gennemhuller myten om, at sæben skal pakkes ind og holdes varm, for at lykkes.

Her er et af mine forsøg med mælkeprodukter - en havregrynsskrubber af  fløde, kokos-, solsikke-, olivenolie og shea smør. Den er tilsat hakkede havregryn, et pænt drys kanel og en let oatmeal, milk and honey parfume.

Man kan næsten høre Roxettes "Milk & Toast & Honey" i baggrunden. Uhmm.

Skal vi snart se noget sæbe?

Vel skal vi da så - og efter et par kedelige, tørre indlæg om hvordan og hvorledes kunne vi nok trænge til at se giraffen, ikke? I må nok regne med, at der kommer endnu et par indlæg af de kedelige, lidt om fedtstoffer og sikkerhed skal der også være, men for nu må det være godt.

Jeg gik igang med at lave noget sæbe - og så så det sådan ud! Det er lidt ligesom at ha' en osteforretning, når sæben er taget ud af formen, skal den modne eller forsæbe helt færdig i ca en måneds tid. Det ser måske nok lidt sølle ud, men de første forsøg er lavet med forme af mælkekartoner, plastikbøtter o.s.v. Jeg skulle jo lige se om jeg kunne få skidtet til at blive til sæbe, før jeg investerede, ing?

Fra venstre er det "Alt godt fra Lolland", lavet af kokos- og olivenolie, æblejuice fra Fejø, timinanhonning, æterisk olie af agermynte og pebermynte og tørret spearmint. Den gule sag, som ligner ost, er "Julesæben" af kokos-, olivenolie og sheasmør. Den er farvet gul med gurkemeje og tilsat æteriske olier af appelsin, kanel, muskat. Den sidste er et forsøg på at fremstille en shampoo-bar af kokos-, oliven og ricinusolie, tilsat æterisk olie af lavendel. Opskriften var en jeg fandt på nettet - og hvad var det lige, jeg tidligere skrev om det??? Shampoo-bar hviler nu på sæbekirkegården. Så kan jeg lære det!

Se! Så fik jeg sådan en silikoneform - fundet på Ebay for den nette sum af 127,95 incl forsendelse fra England. Den rummer ca 1 L og kan også bruges til kager og franskbrød. Men det er klogt at vælge - enten/eller!

Se, nu ser det straks bedre ud! Min første rigtig vellykkede sæbe. Den er lavet til min kæreste, som havde forelsket sig i en sæbe fra det britiske firma "Lush", som godt nok laver sæber uden palmeolie, men som alligevel har en lidt for heftig indholdsliste til min smag. Denne her indeholder kokos-, olivenolie, strandsand og æterisk olie af litsea cubeba og citron. Fordi den skulle være sjov og gul, fik den nogle få ml gul slikfarve, som er udvundet af gulerødder. Ikke helt kosher - men i forhold til originalen er den stadig en renere vare. Vil jeg påstå. Den dufter himmelsk og hensætter straks kæresten i samme stemning som hans ungdoms Mallorca-charter. Noget med en strandbar, letpåklædte damer og masser af caipirinha-cocktails. Minderne har man jo lov at ha'. Jeg foretrækker nu altså at kalde den "Copacabana".

Og så gik det ellers bare derudaf!
Jeg begyndte at lege med mælkeprodukter og lud.
Bagerst ser vi en yderst delikat kokos-,olivensæbe med youghurt og æterisk olie af lavendel, samt drys.
Den army-grønne sag er "Alt godt fra Lolland" i ny forklædning. Jeg havde en fantasi om, at den skulle være grøn - så jeg legede med noget spirulina-pulver. Spirulina er et alge-pulver, som vist nok stammer fra Japan og er kendt i helsekostverdenen.
Den smukke støbte sæbe forrest er en ren olivensæbe, lavet på kærnemælk. Den er tilsat æterisk olie af rosmarin og et generøst drys tørret ditto. Den skal modne længe - 2-3 mdr - hvilket er normalt for castille eller spansk sæbe. Nu vi er ved det tekniske, så er flere af de andre sæber jeg har lavet, såkaldte Marseille eller "Masilje" sæber. Helt op i '50'erne kom den allerfineste sæbe fra Marseille og den sæbe består traditionelt af ca 70% olivenolie og 30 % anden olie. Den "anden" olie er, i et par af de mere velrennomerede sæber fra de kanter, ganske enkelt palmeolie. Den vil jeg jo gerne undgå - og så er der jo ikke andet for, end at gå igang selv. Og som I kan se, det kan sagtens lade sig gøre.

:-)

Hvordan gør man?

Når man laver koldrørt sæbe tilsætter man, kort fortalt, en nøje beregnet og afmålt mængde lud (kaustisk soda og vand) til en lige så nøje beregnet og afmålt mængde fedt eller en blanding af forskellige fedtstoffer.

Man starter med at tilberede ludblandingen: I en varmebestandig og helst gennemsigtig beholder afvejer man det antal gram vand, man skal bruge, og tilsætter den afmålte mængde kaustisk soda. Hvormeget man skal bruge afhænger af mængden og typen af fedtstof - det er dette, man bruger ludberegneren til. Hvis man altså ikke selv har lyst til at sidde og fedte med udregninger af iodtal og forsæbningstal o.s.v.

Når man har tilsat den kaustiske soda til vandet ( man tilsætter ALTID den kaustiske soda til vandet, ALDRIG omvendt), rører man med en langskaftet ske, indtil det hele er opløst. Det første som sker er at vandet bliver uigennemsigtigt, der kommer lidt ildelugtende dampe op af beholderen og temperaturen stiger. Her måler man temperaturen, som kan blive ganske høj - det er derfor, at beholderen skal kunne tåle varme og temperaturudsving. Når al kaustisk soda er opløst, bliver væsken -som regel - gennemsigtig igen. Et stensikkert tegn på, at al kaustisk soda er opløst, er at temperaturen begynder at falde igen.

Mens ludblandingen afkøler, forbereder man blandingen af fedtstoffer. De faste fedtstoffer smeltes, enten i mikrobølgeovn, vandbad eller blot over en MEGET svag varme i en gryde. Hvis gryden senere skal bruges til at lave sæben i, er det uhyre vigtigt at den er af rustfrit stål eller andet materiale, som tåler basisk væske. ALDRIG aluminium. Når fedtstoffet er smeltet fjernes gryden fra varmen og det flydende fedtstof tilsættes.

Så beynder man at checke temperaturerne på blandingerne. En af de myter, som hersker, er at temperaturen på begge blandinger skal være præcis den samme, men ifølge Anne L. Watson er dette ganske enkelt ikke sandt. Den ideelle temperatur for forsæbningen ligger imellem 35 g C & 43 g C, så begge blandinger skal altså have en temperatur, som ligger i det spektrum. Hvis ikke andet er angivet i den opskrift, jeg følger, tilstræber jeg at temperaturen i blandingen ender på ca 38 g C.

Når temperaturerne i begge blandinger er passende, tilsætter man LANGSOMT og under forsigtig omrøring ludblandingen til fedtstofferne. Blandingen bliver straks uigennemsigtig og under omrøring ser man, at den endnu ikke er en homogen masse, den er stadig adskilt i fedt og vand. Snup en temperaturmåling og skriv den bag øret!

Og så er det man griber sin stavblender, som er det fantastiske apparat, som er ansvarligt for, at vi idag på hjemmebasis ret nemt og enkelt kan lave sæbe. Før skulle man rører & røre & røre - ved visse typer sæbe nogle gange i timer - før forsæbningen gik igang. Idag går det hurtigt og enkelt, indimellem på få minutter med en stavblender.

Man starter med at blende i små korte serier, det er bedre at starte i små korte pulserende ryk, både af hensyn til stavblenderens motor - men også hvis det nu lige skulle falde sådan, at du står med en blanding som forsæber lynhurtigt.

Man blender til blandingen er ensartet. Overfladen bliver meget hurtigt knap så blank og mere mat og efterhånden begynder blandingen at blive tykkere, lidt som vanillecreme. Det, man holder øje med, er det som kaldes "trace", altså spor. Når blandingen begynder at tyknes ser man, at når man løfter blenderen og drypper lidt ned i blandingen dannes der "spor" i blandingen. Begrebet "trace" er noget udefinerbart og svært at håndtere, og det er også noget af det som giver nybegyndere søvnløse timer. Ifølge Anne L Watson er et mere sikkert tegn på forsæbning, at temperaturen i blendingen stiger. Det er derfor at det er klogt at  måle temperaturen, før man begynder at blende. Når temperaturen i blandingen er steget 1 g C er det et sikkert tegn på, at forsæbningen er igang, ihvertfald når man arbejder med mindre mængder, og så er det på tide, at hælde sæben i formen. Det skal helst gøres før temperaturen stiger 3 g C, for eller risikerer man at sæben pludselig er for tyk at hælde op.

Hvis man ønsker at tilsætte duft- og farvestoffer til sæben gøres det, når temperaturen er steget og der er "trace". Og så er det bare at skynde sig at hælde sæben på formen. Formen skal kunne tåle varme, og må ikke være af aluminium. Hvis det er en af de moderne silikoneforme er det ganske ligetil - er formen af træ, metal, glas plastik o.s.v. skal den måske fores med bagepapir eller smøres med et meget tyndt lang mineralolie, som ikke kan forsæbe.

Man lader herefter sæben stå i formen i 24 timer, før den tages ud og skæres. Nogle sværger til, at formen skal holdes varm og derfor pakkes ind i store tæpper - og at alskens ulykker vil hegle ned over ens syndige krop, hvis man så meget som kikker til den. Ifølge sæbeguruen gør det ikke den store forskel - og det er heller ikke min erfaring. Jeg har sågar ladet den stå utildækket på køkkenbordet, uden der er sket det fjerneste ved det.

Det var et lidt længere skriv om selve processen - som der dog kan skrives side op og side ned om - hvis du nu skulle være faldet over siden her, fordi du gerne vil igang med at lave sæbe. Hvis du har nogle spørgsmål skal jeg gerne prøve at besvare dem. Eller forsøge at sende dig et relevant sted hen, hvor man måske kan.

:-)

Hvordan kommer man igang?

Da jeg for nylig fik den gode ide, at jeg ville lære selv at lave min egen sæbe, søgte jeg vidt og bredt på internettet, men fik kun ganske få danske hits på søgningerne.

De fleste links omhandlede såkaldt "smelt selv sæbe", altså færdigkøbt sæbemasse, som man selv smelter og tilsætter farve og duft. Nogle andre få handlede om salg fra webshops af hjemmelavet sæbe, men altså ikke en egentlig anvisning på, hvordan man gør, når man selv vil lave sæben fra bunden.

Nogle af de få links, som beskriver hvordan man syder sin egen sæbe, var disse:

sæbesyderi

Urtegaardens koldrørte sæbe

Måske havde jeg stillet mig tilfreds med disse anvisninger, hvis ikke det var fordi det ene sted link'ede videre til en såkaldt "ludberegner". Hva' hulen er det, tænkte jeg, og hoppede ud på informationsmotorvejen - og så skal jeg lige love for, jeg trådte ind i en helt ny verden. Det viste sig nemlig hurtigt, at vi i Danmark er langt bag efter England og USA, hvad angår såkaldt "cold process" soap. Faktisk ser det nærmest ud til, at det på de kanter er helt almindeligt at have en lille nebengeschäft med hjemmelavet sæbe.

Der ligger TUSINDVIS af gratis og let tilgængelige opskrifter på koldrørt (cold process) sæbe på nettet. LAD VÆRE MED AT AFPRØVE DEM, før du har fået en ide om, hvad du laver. Jeg si'r det bare!
Heldigvis er jeg en lidt forsigtig type, som ofte har brug for at undersøge sagerne lidt nærmere før jeg går igang - så jeg fandt nogle små informative film på youtube, som viste selve processen, og bestilte et par bøger hjem fra Amazon.co.uk. Og det er disse bøger jeg vil anbefale dig, hvis du har mod på at forsøge dig med at lave sæbe:

"Smart Soapmaking" og "Milk Soapmaking" af Anne L. Watson.

Eftersom vore forfædre og - mødre ikke havde adgang til de redskaber, vi har idag, og selv var nødt til at fremstille deres ludblanding af aske eller sågar urin, er forsæbning omgærdet af temmlig mange myter, som ofte eksisterer i bedste velgående den dag idag - hvilket man også får et indtryk af, når man læser sæbeopskrifter på nettet. Anne L. Watson har i sine bøger afprøvet de fleste af disse myter i praksis og be- eller afkræfter dem en for en og til dette har hun haft hjælp fra både kemikere og sæbeproducenter. Hun slår også fast med syvtommersøm, at forsæbning er kemi og IKKE magi, så man kan spare sig selv for rigtig mange ærgerlige - og dyre! - fejltagelser ved at læse hendes bøger først. Ellers ender man måske med, at stå og røre sin sæbe med uret og en sassafras-pind under en aftagende måne og alligevel ende op med et halvdårligt resultat.

Ihvertfald har bøgerne sparet mig for at gå igang med de to førnævnte opskrifter - resultatet ville højst sandsynligt ende med sæbe, men det ville bestemt ikke være en sæbe, jeg havde lyst til at vaske mig med. De to sæber har godt nok kraftig vaskeeffekt og sikkert også højt skum, men de er meget, meget lidt plejende for huden.

Efterhånden som jeg bliver mere velbevandret i forsæbningens univers, vil jeg lægge links ude i sidebar'en til de steder, jeg finder informative, så du måske slipper for at lede lige så højt og lavt, som jeg.

Reklame

Det passer ikke helt, at man ikke kan købe sæbe uden palmeolie. Men det er næsten umuligt her i Danmark.

Jeg har søgt højt og lavt og det fik mig til selv at begynde at lave sæbe. Hvis du  ikke selv har mod på det projekt, men gerne alligevel vil vaske dig uden død orangutang og regnskov, er her et bud på hvor:


kridte-hvidt.dk

Jeg har ikke selv prøvet web-shoppen eller sæberne ( jeg har ligesom NOK sæbe selv, ikk?) - men sæberne fra kridte-hvidt ser saftsuseme fornuftige og lækre ud - så jeg vil gerne være lokalpatriotisk og reklamere!

:-)

Hvorfor lave sæbe selv?

Ja, hvorfor egentlig?
Verden er jo fuld af både flydende og fast sæbe, så det burde vel ikke være nødvendigt selv at gå igang.

Før i tiden var det helt almindeligt at husmødre selv sydede deres egen sæbe af de fedtstoffer og den lud, de nu engang havde for hånden. Fedtet var nok af svingende kvalitet og luden af forskellig styrke, så den færdige sæbe var også ofte derefter, alt for kaustisk og hård ved huden. Senere var industien med til at give den faste sæbe et dårligt ry; fedtstofferne kom bl.a. fra selvdøde dyr og slagteriaffald og sæben var hård og revnede ofte. En af de kommentarer jeg ofte har fået den sidste tid er: Skal du nu til at koge selvdøde dyr?

Nej, det skal jeg ikke - for det er ikke nødvendigt, at bruge fedtstoffer af dårlig kvalitet til at fremstille sæbe.

Til gengæld er er dette nok en forklaring på den faste sæbes, skæresæbens, dårlige ry og årsagen til, at vi med kyshånd har taget imod kosmetikindustiens tilbud om at erstatte den med flydende sæbe og syntetiske alternativer. Problemet med den flydende sæbe er mange, efter min mening: Vi bruger tonsvis af emballage som er svært nedbrydelig i naturen, "sæben" skal tilsættes konserveringsmidler f.eks. parabener og er alligevel ofte - ifølge hygiejneeksperterne -  p.g.a. den lave ph-værdi en bakteriesuppe af rang, når flasken har stået lidt tid på hylden. Derudover tilsættes den andre stoffer, der får den til at skumme, blødgør huden - listen er endeløs. Desværre er disse tilsætningsstoffer ikke altid uskadelige, hverken for os eller for vandmiljøet. Hvor skadelige de er, er svært at vurdere som almindelig forbruger - det kommer an på hvem, man spørger. Men det korte af det lange er vel, at vi faktisk ikke har en særlig lang erfaring med de stoffer, som MÅSKE gør os syge og ødelægger naturen. Så måske skulle vi forsøge at undgå dem? Jeg tror det.

En helt anden faktor, du kan være BOMBESIKKER på, er at selv om kosmetikindustrien lover dig både gule og grønne skove, så er de "in it for the MONEY". Der er absolut INTET i vejen med at tjene penge - problemet er blot, at for at tjene rigtig mange penge skal omkostningerne til råvarer holdes på et minimum.

Og her møder vi et stort problem: Langt de fleste sæber på markedet, flydende som faste, indeholder palmeolie. Det lyder da ellers meget lækkert, tænker du nok (præcis som jeg gjorde). Palmeolie er en fin olie, som skummer godt i sæbe og giver det der lækre skum med store bobler, vi alle kan lide. Desværre viser det sig, at efterspørgslen på palmeolie til fødevarer, kosmetik og nu også biobrændsel, ganske enkelt er ved at udrydde regnskoven på Borneo og i Indonesien og dermed også orangutangen.

Hvis vi fortsætter sådan her har vi ingen vilde orangutanger om blot 15 år.
Forestil dig lige det.

Det var det, som fik mig til at lave min egen sæbe. Der findes mange fine faste skæresæber på markedet herhjemme, og egentlig burde det ikke være nødvendigt selv at lave sæbe. Men i min søgen efter en sæbe uden palmeolie kom jeg til kort - det er ikke helt umuligt at finde, men NÆSTEN.

Så derfor laver jeg min egen sæbe. Af miljømæssige og helbredsmæssige årsager. Og fordi jeg på en forsvalig måde kan.

Og fordi det er sjovt.

Hvad er sæbe?

Sikke et fjollet spørgsmål, tænker du måske. For sæbe er vel sæbe?

Næ, ikke rigtig. Det vi i daglig tale kalder sæbe, har ofte i kemisk forstand ikke meget med rigtig sæbe at gøre.
Du får lige en meget forenklet forklaring:
Kemisk set er sæbe et salt, som er fremkommet ved en syre-basereaktion mellem en stærk base og en fedtsyre. Herved dannes et salt, som kan opløses i vand. Det, vi gerne vil, når vi vasker os, er at fjerne snavs (fedt) fra huden, men vand alene kan ikke opløse fedt, da det er et polært stof og fedt er upolært.

Ved at få fedtsyrerne til at reagere med den kraftige base dannes et salt, som både er polært og upolært - dvs saltet kan opløses i vand, men har kemisk også et lille håndtag i den ene ende, som fedtet kan hægte sig fast på. Ved at bruge sæbe kan vi gå i bad med vand og samtidig fjerne fedt og snavs fra huden på en gang!

Smart, ikke?

Jeg, en Soapie!

Jeg hedder Henriette og er 42 år.

For nylig begyndte jeg at fremstille min egen sæbe, og har på det sidste udviklet mig til lidt af en nørd på det område. En nørd vil som regel gerne i kontakt med andre nørder indenfor samme felt, og derfor har jeg oprettet denne weblog. Hvis du har interesse for sæbefremstilling, inviterer jeg dig derfor til at kigge med her på bloggen.

Hvordan startede det hele?

Jo, ser du - jeg har aldrig kunnet stå for et godt stykke sæbe, hvad enten jeg faldt over det i en forretning, på nettet eller ved en markedsbod. Altid har jeg skullet føle og dufte. Og ofte røg der et stykke med hjem i indkøbskurven, da et stykke sæbe som regel er en relativt billig form for luksus i hverdagen og en nem form for selvforkælelse. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi tænkt på, at man kan fremstille den selv.

Det sidste års tid er jeg begyndt at interessere mig for, hvilke stoffer som egentlig ender i vores hud, krops- og skønhedspleje. Det er ikke noget kønt syn, og kræver noget mere end en slidt studentereksamen i kemi fra '87 at danne sig et overblik over. Jeg har ikke særlig gode anlæg for kemi, men jeg husker da så meget at sæbe rent kemisk er et salt. De fleste af de rensemidler, vi vasker os med, har ikke rigtig noget med sæbe at gøre, men er i virkeligheden syntetiske rensemidler, som ikke nødvendigvis altid er særlig gode for hverken vores hud eller miljøet.

For nylig blev jeg på en udlansrejse ret forelsket i et kosmetikmærke, som lovede fantastiske egenskaber for sine produkter - både hvad angår hudpleje, dyrevelfærd og miljømæssigt. Stor var min skuffelse, da jeg begyndte at læse på indholdstofferne - deres træer voksede heller ikke, som så mange andres, ind i himlen.

Til gengæld gik det op for mig, at man kan lave sæbe selv. Og at rigtig mange mennesker verden over faktisk gør det, måske knap så mange i Danmark. Det fik mig til selv at komme i sving.

Så nu laver jeg sæbe. Jeg afprøver, udvikler og eksperimenterer. Noget lykkes og noget gør ikke. Men det korte af det lange er, at jeg simpelthen ikke kan lade være.

  Jeg er blevet en Soapie. Og du er velkommen til at kigge med.

                                                                               :-)