Øl-Bob...

...Beer-Bob, Beer-Head eller bare Øl-Hoved. Kært barn har mange navne.

Selv om jeg midlertidigt er fældet af sygdom, så kunne jeg mærke at Dr. Bob sad på tværs i mit univers, så ud måtte han!

Beer-Head

Shampoo-bar'en Dr. Bob har fået skiftet sit vand ud med lokalt brygget pilsner. Han har også pænt taget sin e-vitamin og et skud hydroliseret havre-protein (et vegansk alternativ til hydroliseret silke). Derefter har han fået æterisk olie af lavendel, så Dana og jeg kan få tilfredstillet vores hang til provencalske lavendelmarker, og tilsidst er han blevet smidt i ovnen. Sådan!

Jeg er ikke bombesikker på, at lavendel og øl er verdens bedste kombination, men det er ikke til at sige før sæben har modnet lidt. Til gengæld kan lavendel sagtens have sin berettigelse i netop en shampoo-bar, fordi urten har den fantastiske evne at kunne regulere mængden af hudens sebum. Lavendel er både opløftende og beroligende og hvis man danner for meget sebum, nedsætter den mængden. Og danner man for lidt, stimulerer den dannelsen. Smart.

Jeg valgte lavendel, fordi jeg gerne ville se om æterisk olie kan kombineres med cpop-teknikken - og det er gået helt suverænt. Lavendel er altid et godt sted at starte.

Min første indskydelse med bergamot og evt noget cedartræ, tror jeg kommer til at komplementere syrligheden fra øllet lidt bedre, så det bliver næste eksperiment.

Men hold da helt fast, hvor er jeg spændt!

Det der med duft

Så kom leverancen fra Skotland. Næsten stivfrosne råvarer, men den slags er der jo råd for. Denne gang var jeg gået lidt amok med duftolierne fra firmaet Gracefruit, som har specialiceret sig i at udvikle dufte specielt til koldrørt sæbe. Hos Gracefruit beder de så mindeligt om, IKKE at forveksle deres duftolier med syntetisk parfume. Olierne er sammensat af både æteriske olier, naturidentiske dufte og syntetiske komponenter, specielt udviklet til at holde godt i koldrørt sæbe. Ok, i min bog er det altså parfume.
Problemet er, at æteriske olier er flygtige og ofte har meget kort holdbarhed i sæben og at duften derfor ret hurtigt forsvinder.
Derudover er problemet med naturen, det billige skidt, at ikke alle tåler den og de stoffer, som naturligt findes i de æteriske olier - så derfor kan der faktisk nogen gange være fornuft i, at vælge et alternativ.

Min primære agenda er at lave noget sæbe, som sparer emballage, miljø, regnskov og orangutanger og som er uden syntetisk sæbekemi, der kan være svært nedbrydeligt i spildevandet. Jeg har lagt mærke til, at min egen aldersgruppe - eller segment, om du vil - nok har mest tendens til at koldstarte helt vildt over de helt naturlige sæber, den rene vare. Anderledes står det til hos flere af den yngre generation. For dem er ren olivensæbe ganske enkelt for fodformet - og på en måde fortsår jeg dem en lille smule. De er influeret af firmaer som "The Bodyshop"'s forhold til natur og kemi, og så ringer sådan en beigefarvet Castiliano ganske enkelt ikke.

If you can't beat them, join them.
Ihvertfald et lille stykke af vejen. Jeg er jo efterhånden ved at være en listig, moden dame, og forleden fik jeg Stefans 17-årige søn til at sejle ud af døren med en ordentlig stabel hjemmelavet gedemælkssæbe, fordi jeg havde tilsat den lav-allergene hasselnødde-duft.

Så jeg har eksperimenteret igen, denne gang med min sædvanlige, nu forbedrede, olivensæbe. Det er den jeg laver både med kul og rasul. Jeg har indfarvet olivenolie med annatto-frø for at skabe en smuk orange farve, og tilsat et skud af den duftolie, som hedder "Kismet". Den er en blanding af patchouli, orange, lemongrass, lavendin, pine, gardenia, sandalwood og musk. Normalt doserer jeg ikke særligt heftigt, men eftersom jeg havde en lumsk plan om at smide skidtet i ovnen, fulgte jeg firmaets anbefalinger. En anden gang kommer jeg nok lidt mindre i.

"kismet"

Holy, Holy! Den dufter som et buddhistisk tempel i havsnød, men alligevel dejligt, selv om jeg ikke er en haj efter sandelstræ. Det er orange-duften som dominerer. Mine fotografiske evner rækker ikke til at gengive, hvor smuk farven er og hvor fint overfladen glinser. Den ser næsten helt spirituel ud.

Vellykket eksperiment!

:-)

Castiliansk sæbe

Castiliansk sæbe, eller "castile soap" på engelsk, består traditionelt af 100 % olivenolie - selv om det faktum fortolkes meget løst, når man kigger sig omkring i sæbeverdenen. Sagen er nemlig den, at olivenolie på egen hånd ikke sådan umiddelbart er særlig villig til at blive til sæbe og man siger lidt spøgefuldt, at castile soap makers er mennesker, som godt kan lide at røre og røre. Og røre. I timevis og nogen gange i dagevis.

Når man så endelig har tvunget olivenolien til at blive til sæbe - hvilket idag er væsentligt nemmere, for vi er alle bevæbnede med stavblendere! - så er der mange, som slet ikke kan fordrage sæben. Faktisk er det næsten sådan, at man enten elsker den, eller hader den! For den skummer ikke, ihvertfald ikke sådan rigtig. Den danner nærmest sådan en slags cremet olie-emulsion, som onde tunger kalder slimet - og det er den også lidt, faktisk.

Man enten hader det, eller elsker det. Det er forlængst gået op for mig, at folk har vidt forskellige sæbepræferencer. Nogle elsker det løse fluff, fluff, fluuuuff-skum, som mandelolien bl.a. laver. Andre kan bedre lide det mere cremede skum. Jeg er ikke selv særlig besværlig, jeg kan lide begge dele - men  når det så er sagt, så har olivenolien en særlig plads i mit hjerte.

For at føje endnu mere spot til skade, skal castiliansk sæbe modne meget, meget længe for at blive rigtig god. Ikke bare en eller to måneder, nogle gange endnu flere. Men så bliver den til gengæld også stenhård, meget plejende og holder næsten evigt, samtidig med at den bevarer sin smukke lyse farve. Den kan faktisk sammenlignes med gode, vellagrede vine eller oste. Den bliver bare bedre og bedre.

Men der er jo ingen som gider vente så længe idag, vel?

I aftes da jeg lå i min influenza-febervildelse tænkte jeg pludselig ; Cpop!

"Seepop" udtales det på sæbesprog og betyder "cold process-oven process". De sæber, jeg normalt laver, er det, man kalder cold process, og når man laver cpop smider man simpelthen sæben i ovnen ved ca 77 C efter den er hældt på form og bager den indtil den bliver til en klar gele. Så slukker man ovnen og lader sæben stå - og vupti, næste morgen er sæben fast, klar til at skære og med en fin lav PH-værdi. Man kan anvende den næsten med det samme, men det er bedst at lade den stå og hærde et par uger.

Nå, men jeg drønede i køkkenet og omsatte min sidste olivenolie til en dobbelt portion castiliansk sæbe. Jeg tilsatte e-vitamin som antioxidant og lidt ekstra glycerin og derudover blev 5 % af olivenolien skiftet ud med oliven-smør, sådan lige for at give lidt ekstra fasthed. Og så smed jeg - med stor bæven og hjertet i halsen - Stefan hjemmelavede sæbeforme, mit kæreste eje, i ovnen.

Imorges skar jeg sæben, som havde en PH-værdi mellem 8 og 9. Den har fået en lidt for funky overflade, men det er fordi jeg vist sagtens kunne have slukket for ovnen et kvarter før.  Den er hård og næsten glasagtigt blank og farven er nu den skønneste, blide beigefarve, man kan forestille sig.

Jeg knuselsker den.

Jeg tror, jeg prøver at smide Dr, Bob i ovnen senere på ugen.

Shampoo bar

Som tidligere skrevet, jagter jeg stadig den perfekte shampoo bar. Jeg er ofte på farten og foretrækker at rejse let, så jeg har ofte tænkt at det ville være ideelt med ET  fra top-til tå produkt, som kunne klare både hud og hår. For de, som lader sig transportere i luften, har sådan et produkt i FAST form ydermere den fordel, at man kan medbringe den i håndbagagen.

Før jeg selv begyndte at lave sæbe, snublede jeg over en rasulsæbe fra en dansk sæbefabrikant, som anbefalede sæben også til hårvask. Jeg gav produktet en chance - selv om det indeholder palmeolie! - og min skuffelse var stor; mit lange hår endte som en stor fedtet fuglerede, som dårligt kunne redes ud og derefter på grund af statisk elektricitet var lige lovlig "højt". Ud til højre med den sæbe.

Så var det jeg tænkte; det må kunne gøres bedre. Jeg havde forelsket mig håbløst i rasul, den afrikanske sæbejord fra Atlas bjergene i Marokko, så jeg lavede min egen rasul-sæbe med shea-smør og udnævnte den til min nye campingsæbe. Jeg vaskede alle mine kvadratmeter, samt mit lange hår i sæben og umiddelbart gik det langt bedre. Men ak, efter nogle hårvaske endte jeg alligevel med alt for fedtet hår og for megen statisk elektricitet. Shea-smør indeholder 7-9 % uforsæbbare stoffer, hvilket gør det glimrende til cremer og plejende sæber, men altså desværre ikke til hårvask på længere sigt. Ihvertfald ikke i mit hår.

Kill your darlings.

Jeg har taljelangt, meget fint skandinavisk hår og endda meget af det. Derudover er jeg forbandet med denne trælse kombination: tørt hår og fedtet hovedbund - eller det troede jeg ihvertfald. Jeg har altid haft en let irriteret, kløende hovedbund og desværre også med årerne tiltagende eksem i ørene. Det er ikke særligt alvorlige problemer, men irriterende nok, men jeg er fra den generation, hvor feriebillederne ikke blev kørt gennem photoshop, så uanset hvor åndsvag man så ud; man måtte leve med det. Og sådan har det også været med hovedbunden og øregangene.

Selv om min rasul-sæbe ikke lige egnede sig til hårvask, oplevede jeg at min hovedbund holdt op med at klø og eksemen i mine ører forsvandt som dug for solen, så jeg fik blod på tanden. Sund og rask hud i ørerne er alligevel en behagelighed, når man arbejder i et erhverv, hvor man dagligt skal bruge et gammeldags stetoskop.
Fornylig købte jeg Dr. Robert S. McDaniels bog "Soap Maker's Workshop". Bogen er glimrende hvad angår anvisninger på teknik, små fif og tricks og i særdelshed valg af dufte og tilsætningsstoffer - men desværre er alle opskrifterne baseret på palmeolie, undtagen en enkelt, hvilket til mit store held er en plejende shampoo bar!

Dr. Bob's shampoo/conditioner bar

Den gule sæbe på billedet er shampoo bar'en, som jeg satte over for en uge siden. Den er ikke færdigmodnet endnu, men ph-værdien er superfin. Nu skal væsken bare fordampe, så den ikke længere er helt så gummiagtig. Den indeholder jojoba-olie, som har vist sig at være "The Missing Link". Jojoba-olie er faktisk ikke en olie, men en flydende voks - den er i kemisk forstand en såkaldt ester, en kombination af fedtsyrer og alkohol. Jojoba-olie har en helt særegen kemisk sammensætning, som gør den meget lig den menneskelige huds fedtstof (sebum).

Hvilken forandring! I nat, da jeg lå i min influenza-sygeseng, og pludselig følte at en let afvaskning kunne være forfriskende, snuppede jeg "Dr. Bob's" og gav manken en omgang. Vi er der næsten, er vi. Nu skal  jeg, min egen crash-test dummy, lige teste den ved længere tids brug, og så skal der justeres lidt og udvikles en duft.

Men jeg tror sørme, det holder.

Rebatching

Ja, sådan kalder man det altså på engelsk, når man taler sæbesprog. Metoden kan anvendes, når man - som jeg! - har klokket i det og f.eks glemt at komme et fedtstof i sin sæbe. Eller for lidt vand f.eks.
Det er ærgerligt, at smide gode råvarer på møddingen og når skaden er sket, kan man ligeså godt forsøge at få det bedste ud af det.

I aftes viste jeg dig, hvordan jeg havde revet en portion sæbe, som jeg havde glemt at tilsætte en portion shea-smør. Det er uheldigt at glemme at tilsætte et fedstof, da mængden af kaustisk soda er nøje beregnet til at forsæbe næsten hele mængden af fedtstoffer i opskriften. Man ender derfor med et stykke sæbe med en alt for høj PH-værdi, som i værste fald kan være direkte skadelig at bruge!

Jeg tilsatte derfor den revne sæbe den manglende mængde shea-smør og et par spiseskefulde aloe vera juice, som var den væske jeg havde brugt i sæben, istedet for demineraliseret vand.  Og så smed jeg hele skidtet i mikro-ovnen, først 3 minutter på fuld effekt og senere 1/2 - 1 helt minut af gangen, mens jeg indimellem rørte i sæben.

Da sæben var helt opløst, så den sådan ud:

Pretty nasty stuff, huh?
Op i en form med den brune gele. Fordi jeg alligevel var ude i noget snavs og fordi sæben indeholder hasselnøddeolie, gav jeg den en mindre portion parfume med ristet hasselnøddeduft. Namme, nam.

Man skal lade være at gratte for meget i overfladen. Det gjorde jeg ikke!
Idag var sæben afkølet og klar til at skære. Den ser ikke ud som jeg havde tænkt mig, og min personlige preference er ikke den lidt grove plastikagtige tekstur på sæben. Andre er til gengæld HELT vilde med den slags.

Sådan ser den ud idag, næsten klar til brug p.g.a gennemkogningen. Alt i alt en vellykket redningsaktion, istedet for at kassere en sæbe lavet af stjernedyre råvarer; aloe vera juice, mandelolie, hasselnøddeolie, shea-smør, olivenolie, honning og pulveriseret gedemælk.

Jeg fik blod på tanden efter første forsøg og Stefan tiggede så mindeligt om en sæbe, der dufter af æble. Så jeg rebatchede en gammel portion sæbe, som havde fået for lidt vand. Jeg tilsatte glycerin og farvede den grøn med brændenældepulver og tilsatte til sidst et skud æble-valnøddeduft. Den er ikke helt jævn, men hva' pokker - farven er fin, den dufter godt og vasker glimrende. Og ham, jeg elsker, er glad.

win-win :-)

Godt Nytår!

Her sker ikke så meget i øjeblikket. De fleste af mine sæber er blevet gamle nok til at komme ud at lege med nogle andre, så jeg sidder ene tilbage og venter i spænding på, om de nu også kan begå sig ude i den store verden.

De første meldinger er ret lovende, jeg får svar på det, jeg ønsker og ideer til præcis, hvilke knapper jeg skal dreje på i næste ombæring. Det hjælper unægteligt på selvtilliden, at de opskrifter jeg helt selv har opfundet og udviklet får bedst kritik.

Det er vist sådan en flertrins-raket, jeg har sat mig op i. Første trin er overhovedet at få lavet noget sæbe uden palmeolie, som er en fornøjelse at vaske sig med. Det sidste er vigtigt, for ingen af os gider lukke øjnene og tænke på fædreland og orangutanger, mens vi vasker os. Ihvertfald ikke i al evighed. Skidtet skal holde og så må jeg finde ud af, hvordan jeg får det til det.

Et af de næste trin bliver at udvælge en samling sæber, en kollektion om du vil. Og derefter lære at arbejde med større portioner.

Eller ikke. Jeg ved endnu ikke præcist, hvad jeg vil med dette her - måske vil jeg blot hygge mig med at lave sæbe til mig selv, min familie og venner. Måske vil jeg sælge noget af det. Jeg har ikke bestemt mig endnu. Og det afhænger jo også lidt af, om første trin i raketten crasher og brænder.

Lige nu pusler jeg lige så stille med et par småting. Jeg jager stadig den perfekte shampoo bar og lige nu venter jeg spændt på resultatet af en af Dr. Bob's recepter. Kan "the missing link" være jojoba-olie?  Det er bestemt ikke umuligt. Jeg leger også lidt med parfume, fordi det er så sjovt og tilfører sæbesyderiet et strøg af både spænding og total uforudsigelighed.

Nå ja, og så klokker jeg også grundigt i det en gang imellem. Og forsøger at rette op på mine fejl:

Nej, vi skal ikke ha' reven ost til middag.
Dette er et forsøg udi "rebatching". Jeg lavede en fuldkommen begynderfejl, glemte at komme et fedtstof i sæben - hvilket selvfølgelig bevirker, at sæben nu har en alt for høj PH-værdi. Derfor har jeg revet den, og så tilsætter jeg det manglende fedtstof og lidt demineraliseret vand eller aloe vera juice - og så nuke'er jeg den i mikro-ovnen. Hvis man har en ovn med pålidelig temperaturangivelse, kan man også smelte den der ved ca 77 C. Men det tager sin tid, vil jeg bare nævne.

Vi får se, hvad som sker. Slaget er sjældent tabt og jeg skal nok vise resultatet senere.