Shampoo bar

Som tidligere skrevet, jagter jeg stadig den perfekte shampoo bar. Jeg er ofte på farten og foretrækker at rejse let, så jeg har ofte tænkt at det ville være ideelt med ET  fra top-til tå produkt, som kunne klare både hud og hår. For de, som lader sig transportere i luften, har sådan et produkt i FAST form ydermere den fordel, at man kan medbringe den i håndbagagen.

Før jeg selv begyndte at lave sæbe, snublede jeg over en rasulsæbe fra en dansk sæbefabrikant, som anbefalede sæben også til hårvask. Jeg gav produktet en chance - selv om det indeholder palmeolie! - og min skuffelse var stor; mit lange hår endte som en stor fedtet fuglerede, som dårligt kunne redes ud og derefter på grund af statisk elektricitet var lige lovlig "højt". Ud til højre med den sæbe.

Så var det jeg tænkte; det må kunne gøres bedre. Jeg havde forelsket mig håbløst i rasul, den afrikanske sæbejord fra Atlas bjergene i Marokko, så jeg lavede min egen rasul-sæbe med shea-smør og udnævnte den til min nye campingsæbe. Jeg vaskede alle mine kvadratmeter, samt mit lange hår i sæben og umiddelbart gik det langt bedre. Men ak, efter nogle hårvaske endte jeg alligevel med alt for fedtet hår og for megen statisk elektricitet. Shea-smør indeholder 7-9 % uforsæbbare stoffer, hvilket gør det glimrende til cremer og plejende sæber, men altså desværre ikke til hårvask på længere sigt. Ihvertfald ikke i mit hår.

Kill your darlings.

Jeg har taljelangt, meget fint skandinavisk hår og endda meget af det. Derudover er jeg forbandet med denne trælse kombination: tørt hår og fedtet hovedbund - eller det troede jeg ihvertfald. Jeg har altid haft en let irriteret, kløende hovedbund og desværre også med årerne tiltagende eksem i ørene. Det er ikke særligt alvorlige problemer, men irriterende nok, men jeg er fra den generation, hvor feriebillederne ikke blev kørt gennem photoshop, så uanset hvor åndsvag man så ud; man måtte leve med det. Og sådan har det også været med hovedbunden og øregangene.

Selv om min rasul-sæbe ikke lige egnede sig til hårvask, oplevede jeg at min hovedbund holdt op med at klø og eksemen i mine ører forsvandt som dug for solen, så jeg fik blod på tanden. Sund og rask hud i ørerne er alligevel en behagelighed, når man arbejder i et erhverv, hvor man dagligt skal bruge et gammeldags stetoskop.
Fornylig købte jeg Dr. Robert S. McDaniels bog "Soap Maker's Workshop". Bogen er glimrende hvad angår anvisninger på teknik, små fif og tricks og i særdelshed valg af dufte og tilsætningsstoffer - men desværre er alle opskrifterne baseret på palmeolie, undtagen en enkelt, hvilket til mit store held er en plejende shampoo bar!

Dr. Bob's shampoo/conditioner bar

Den gule sæbe på billedet er shampoo bar'en, som jeg satte over for en uge siden. Den er ikke færdigmodnet endnu, men ph-værdien er superfin. Nu skal væsken bare fordampe, så den ikke længere er helt så gummiagtig. Den indeholder jojoba-olie, som har vist sig at være "The Missing Link". Jojoba-olie er faktisk ikke en olie, men en flydende voks - den er i kemisk forstand en såkaldt ester, en kombination af fedtsyrer og alkohol. Jojoba-olie har en helt særegen kemisk sammensætning, som gør den meget lig den menneskelige huds fedtstof (sebum).

Hvilken forandring! I nat, da jeg lå i min influenza-sygeseng, og pludselig følte at en let afvaskning kunne være forfriskende, snuppede jeg "Dr. Bob's" og gav manken en omgang. Vi er der næsten, er vi. Nu skal  jeg, min egen crash-test dummy, lige teste den ved længere tids brug, og så skal der justeres lidt og udvikles en duft.

Men jeg tror sørme, det holder.