Det der med duft

Så kom leverancen fra Skotland. Næsten stivfrosne råvarer, men den slags er der jo råd for. Denne gang var jeg gået lidt amok med duftolierne fra firmaet Gracefruit, som har specialiceret sig i at udvikle dufte specielt til koldrørt sæbe. Hos Gracefruit beder de så mindeligt om, IKKE at forveksle deres duftolier med syntetisk parfume. Olierne er sammensat af både æteriske olier, naturidentiske dufte og syntetiske komponenter, specielt udviklet til at holde godt i koldrørt sæbe. Ok, i min bog er det altså parfume.
Problemet er, at æteriske olier er flygtige og ofte har meget kort holdbarhed i sæben og at duften derfor ret hurtigt forsvinder.
Derudover er problemet med naturen, det billige skidt, at ikke alle tåler den og de stoffer, som naturligt findes i de æteriske olier - så derfor kan der faktisk nogen gange være fornuft i, at vælge et alternativ.

Min primære agenda er at lave noget sæbe, som sparer emballage, miljø, regnskov og orangutanger og som er uden syntetisk sæbekemi, der kan være svært nedbrydeligt i spildevandet. Jeg har lagt mærke til, at min egen aldersgruppe - eller segment, om du vil - nok har mest tendens til at koldstarte helt vildt over de helt naturlige sæber, den rene vare. Anderledes står det til hos flere af den yngre generation. For dem er ren olivensæbe ganske enkelt for fodformet - og på en måde fortsår jeg dem en lille smule. De er influeret af firmaer som "The Bodyshop"'s forhold til natur og kemi, og så ringer sådan en beigefarvet Castiliano ganske enkelt ikke.

If you can't beat them, join them.
Ihvertfald et lille stykke af vejen. Jeg er jo efterhånden ved at være en listig, moden dame, og forleden fik jeg Stefans 17-årige søn til at sejle ud af døren med en ordentlig stabel hjemmelavet gedemælkssæbe, fordi jeg havde tilsat den lav-allergene hasselnødde-duft.

Så jeg har eksperimenteret igen, denne gang med min sædvanlige, nu forbedrede, olivensæbe. Det er den jeg laver både med kul og rasul. Jeg har indfarvet olivenolie med annatto-frø for at skabe en smuk orange farve, og tilsat et skud af den duftolie, som hedder "Kismet". Den er en blanding af patchouli, orange, lemongrass, lavendin, pine, gardenia, sandalwood og musk. Normalt doserer jeg ikke særligt heftigt, men eftersom jeg havde en lumsk plan om at smide skidtet i ovnen, fulgte jeg firmaets anbefalinger. En anden gang kommer jeg nok lidt mindre i.

"kismet"

Holy, Holy! Den dufter som et buddhistisk tempel i havsnød, men alligevel dejligt, selv om jeg ikke er en haj efter sandelstræ. Det er orange-duften som dominerer. Mine fotografiske evner rækker ikke til at gengive, hvor smuk farven er og hvor fint overfladen glinser. Den ser næsten helt spirituel ud.

Vellykket eksperiment!

:-)