Castiliansk sæbe

Castiliansk sæbe, eller "castile soap" på engelsk, består traditionelt af 100 % olivenolie - selv om det faktum fortolkes meget løst, når man kigger sig omkring i sæbeverdenen. Sagen er nemlig den, at olivenolie på egen hånd ikke sådan umiddelbart er særlig villig til at blive til sæbe og man siger lidt spøgefuldt, at castile soap makers er mennesker, som godt kan lide at røre og røre. Og røre. I timevis og nogen gange i dagevis.

Når man så endelig har tvunget olivenolien til at blive til sæbe - hvilket idag er væsentligt nemmere, for vi er alle bevæbnede med stavblendere! - så er der mange, som slet ikke kan fordrage sæben. Faktisk er det næsten sådan, at man enten elsker den, eller hader den! For den skummer ikke, ihvertfald ikke sådan rigtig. Den danner nærmest sådan en slags cremet olie-emulsion, som onde tunger kalder slimet - og det er den også lidt, faktisk.

Man enten hader det, eller elsker det. Det er forlængst gået op for mig, at folk har vidt forskellige sæbepræferencer. Nogle elsker det løse fluff, fluff, fluuuuff-skum, som mandelolien bl.a. laver. Andre kan bedre lide det mere cremede skum. Jeg er ikke selv særlig besværlig, jeg kan lide begge dele - men  når det så er sagt, så har olivenolien en særlig plads i mit hjerte.

For at føje endnu mere spot til skade, skal castiliansk sæbe modne meget, meget længe for at blive rigtig god. Ikke bare en eller to måneder, nogle gange endnu flere. Men så bliver den til gengæld også stenhård, meget plejende og holder næsten evigt, samtidig med at den bevarer sin smukke lyse farve. Den kan faktisk sammenlignes med gode, vellagrede vine eller oste. Den bliver bare bedre og bedre.

Men der er jo ingen som gider vente så længe idag, vel?

I aftes da jeg lå i min influenza-febervildelse tænkte jeg pludselig ; Cpop!

"Seepop" udtales det på sæbesprog og betyder "cold process-oven process". De sæber, jeg normalt laver, er det, man kalder cold process, og når man laver cpop smider man simpelthen sæben i ovnen ved ca 77 C efter den er hældt på form og bager den indtil den bliver til en klar gele. Så slukker man ovnen og lader sæben stå - og vupti, næste morgen er sæben fast, klar til at skære og med en fin lav PH-værdi. Man kan anvende den næsten med det samme, men det er bedst at lade den stå og hærde et par uger.

Nå, men jeg drønede i køkkenet og omsatte min sidste olivenolie til en dobbelt portion castiliansk sæbe. Jeg tilsatte e-vitamin som antioxidant og lidt ekstra glycerin og derudover blev 5 % af olivenolien skiftet ud med oliven-smør, sådan lige for at give lidt ekstra fasthed. Og så smed jeg - med stor bæven og hjertet i halsen - Stefan hjemmelavede sæbeforme, mit kæreste eje, i ovnen.

Imorges skar jeg sæben, som havde en PH-værdi mellem 8 og 9. Den har fået en lidt for funky overflade, men det er fordi jeg vist sagtens kunne have slukket for ovnen et kvarter før.  Den er hård og næsten glasagtigt blank og farven er nu den skønneste, blide beigefarve, man kan forestille sig.

Jeg knuselsker den.

Jeg tror, jeg prøver at smide Dr, Bob i ovnen senere på ugen.