mandag den 7. januar 2013

Tak

Jeg er dybt imponeret over at denne blog, trods manglende aktivitet, bliver læst så flittigt, som den nu engang gør.

Jeg siger også tusind tak for mails med rosende ord, men vil i den anledning blot sige, at jeg bevidst har valgt IKKE at svare på mails om sæbespørgsmål - jeg mener, svarer jeg den ene, føler jeg mig også forpligtet til at svare den næste osv.

Tak for jeres mails. Som jeg skrev tidligere, er jeg mere en spreder end en samler. Alt hvad jeg ved om sæbe har jeg delt med dig på denne blog og i de links og den lekture, jeg henviser til. Du vil således være godt og grundigt rustet til at gå igang, hvis du blot sætter dig grundigt ind i tingene på forhånd.

Husk på, at da jeg selv startede med at lave sæbe, vidste jeg INTET! Jeg har fundet ud af det hele selv og jeg var nervøs, som skulle jeg demontere en atombombe, da jeg gjorde mine første spæde forsæbningsforsøg.

Det er ikke alt som lykkes. Men det er ikke så farligt, som du måske går og tror - når blot du husker sikkerhedsudstyret! Husk beskyttelsesbriller, husk handsker, husk forklæde - eller endnu bedre, en vandafvisende kittel, som hurtigt kan tages af. Og mål af i nøjagtige mængder.

Held og lykke og Happy Soaping!