Jeg er ikke alene.

Nogle gange kan det godt føles som om, jeg er "Mad Soapie" helt alene i verden med en hobby, som ingen forstår og som de fleste synes er både latterlig og helt og aldeles håbløs. Heldigvis har jeg noget nær verdens sødeste kæreste, som lægger tålmodighed til alle mine mærkelige eksperimenter og som som gerne hamrer og saver i garagen, for at fremstille mig den perfekte sæbeform eller eksperimenterer med hvilken størrelse bor, som borer de bedste huller i sæben. Uden ham havde jeg nok givet op, da jeg så de første rynkede næser og rullende øjne.

Derfor er det også en stor lettelse at finde ud af, at selv om jeg måske er den eneste i Danmark, så er jeg bestemt ikke den eneste i verden, som synes det er en god ide at lave sæbe og kosmetikprodukter selv. Amerikanerne, australierne og canadierne har alle en nybyggertradition, som går flere hundrede år tilbage og derfor er sæbefremstilling hos dem et godt, gammelt håndværk, som måske nok gik lidt i glemmebogen da den syntetiske bølge ramte verden i '50'erne. Heldigvis er der mennesker, som har holdt sæbehåndværket ved lige og som forsøger at give det videre til kommende generationer, i erkendelse af at nok har de syntetiske vaskemidler visse fordele, men også ganske mange ulemper for både naturen og menneskeheden.

Et af disse mennesker er Dr. Bob:

Dr. Robert S. McDaniel er amerikaner og søn af en kvinde, som lavede sæbe. Han har en PhD i organisk kemi og arbejdede de første 20 år af sin karriere i den industrielle verden med at udvikle og opfinde mange af de syntetiske opløsnings-, vaske- og afspændingsmidler, vi kender fra vore husholdninger. Han er indehaver af ganske mange både amerikanske og europæiske patenter på dette område. Alligevel synes Dr. Bob, som han kaldes, at det er en god ide at lave sin sæbe selv og derfor har han, sammen med sin kone Katherine, skrevet et par rigtig gode bøger, som giver anvisninger på hvordan man gør, og samtidig forklarer sæbens kemi i et nogenlunde letforståeligt sprog for os almindelige dødelige, som ikke er kemikere.

Deres nyeste bog "Soap Makers Workshop" fik jeg for den rørende sum af ca 180,- incl forsendelse ovre hos netboghandlen elounge. Med bogen følger også en undervisnings dvd, hvor Dr. Bob gennemgår, forklarer og viser sæbefremstillingsprocessen.

Jeg kan se at mange af de hits bloggen her får, er google-søgninger på hvordan man laver sæbe - så hvis du nu er dumpet ind på bloggen her, fordi du sidder med en drøm om komme igang med at lave sæbe selv, men er lidt bange for at gå igang, så skynd dig ud og få fat i den her bog! Jeg gider nemlig godt, at vi engang bliver mange flere, så jeg slipper for at sidde og være "Mad Soapie" alene i verden.

:-)

Julegaveide i sidste øjeblik

Hvis du nu står her i sidste øjeblik og mangler en god hjemmelavet julegave til Tante Oda, er her et forslag; en fast lotion bar med eller uden duft. Det er så enkelt, at selv børnene kan være med i fremstillingen - når blot der udøves en vis voksenkontrol, når fedtstofferne skal smeltes.

Opskriften er fundet hos det skotske firma Gracefruit, som forhandler råvarer til sæbe- og kosmetikfremstilling og ligger lige her. Den lyder som følger:

25% bivoks

40 % abrikoskerneolie

20% shea-smør

13% kakaosmør

2% duftolie

Jeg har lavet kagemanden med hvid, renset bivoks og erstattet abrikoskerneolien med mandelolie og shea-smørret med mango-smør. Same difference. Jeg tog, hvad jeg havde og valgte den hvide bivoks, fordi jeg havde lyst til at lege med forskellige duftblandinger, hvor duften af honning og bier ikke nødvendigvis passede ind. Fætteren her på billedet har fået min egen duftbalnding af æteriske olier af mandarin, appelsin, frankinsence, sort peber, nellike og kanel. Så bliver det ikke mere julet! En mere enkel version kunne være 3 dele grapefrugt og en del mynte. Man kan også helt undlade at tilsætte duft - i så fald kan bar'en såmænd sagtens bruges både på læber og ansigt, for at beskytte mod frostsprængninger og bidende kulde og vind.

Man starter med at smelte bivoks og kakaosmør enten i vandbad eller i mikro-ovn - vær forsigtig og gå LAGSOMT frem, hvis du bruger mikro-ovnen. Fedtstofferne skal ikke brænde på eller overtænde. Vi har ikke tid til at slukke oliebrande lige nu, vel?

Når voksen og kakaosmørret er smeltet tilsættes olien, blandingen tages af varmen og shea- eller mangosmørret tilsættes lidt efter lidt og i små stykker. Tilsæt herefter din duftblanding og hæld på forme. Man behøver ikke bruge fine sæbeforme, muffinsforme eller andre plastikforme kan sagtens anvendes. Hvis lotion-bar'en skal gemmes i længere tid, anbefaler jeg at man tilsætter e-vitamin, 1/2 - 1 % af blandingen, for at undgå at fedtstofferne med tiden bliver harske. Hvis du bare står og skal bruge den nu og her, ville jeg såmænd blot lade være.

Min søn Andreas og jeg skal lave sådan en flok hjemmelavede julegaver i weekenden, har jeg besluttet. Det bliver en kærkommen afveksling fra de evindelige bordskånere, han plejer at forære os  - ikke et ondt om om dem! - men lad mig bare sige; vi har nok af dem nu!

;-)

Mind Your Own Beeswax!

En af kultkosmetikmærket Lush's absolutte storsællerter er massagebar'er eller kropscreme på fast form. Jeg har flere af dem og er absolut afhængig. Så er det sagt. Skyldig!

Men hvor Lush mere går op i at være veganervenligt og "cruelty-free", samt nedsætte mængden af emballage, går jeg lige et skridt videre. Lush har i flere tilfælde et noget mere lemfældigt forhold til produkternes kemi, end jeg har - måske går de mere op i dyrevelfærd end menneskevelfærd?  Jeg aner det ikke, men så er det jeg tænker, at sådan en massagebar kan jeg huleme også lave. Så det har jeg gjort:

Mind Your Own Beeswax!

Økologisk kakaosmør, mangosmør og bivoks og æterisk olie af orange og lavendel samt et par dryp syntetisk, men naturidentisk neroli. Æterisk olie af neroli koster KASSEN! og derfor har jeg valgt den kunstige løsning. Det er ikke helt uden fordele, for æteriske olier, specielt af citrus, er meget flygtige i kosmetiskprodukter, hvor de syntetiske altså bare holder og holder.

Man bruger ganske enkelt massagebar'en på sig selv eller en anden ved at køre den hen over huden, enten når man lige er kommet ud af badet eller på tør hud. De gode olier, som frigøres, masseres ind i huden - og vupti! så dufter man både fantastisk og har hverken behov for håndcreme eller bodylotions de næste døgns tid.

Timer af sjov.

Timer af sjov for hele familien:

Boremaskine, snor, cellofanposer og masser af sæbe. Så får sådan en 2. søndag i advent hurtigt ben at gå på. Meget, meget hyggeligt, faktisk.

:-)

Mandelgaven ll

Nogle kan huske, hvordan jeg baksede med "Mandelgaven". Det var op ad bakke og der måtte knækkes kæpheste, fordi sæben ikke ville som jeg. Ideerne var mange og gode, men skidtet forsæbede så hurtigt at det nærmest var umuligt at hælde på formen.

Mandelgaven ll

Der skulle drejes på flere knapper, før det endelig lykkedes.

Hvor svært kan det være at lave sæbe af mandelolie, spørger du måske? Ikke særligt, men Mandelgaven er ikke blot en almindelig sæbe, det er en sæbe som er så mild og plejende, at den kan bruges i ansigtet. Istedet for almindelig kokosolie er der brugt fraktioneret kokosolie.

En given olie består af flere forskellige fedtsyrer og når man taler om at olien er fraktioneret, betyder det at visse af fedtsyrerne er udskildt i produktionen. Normalt er kokosolie fast ved stuetemperatur, men den fraktionerede kokosolie er flydende, fordi man har fjernet de fedtsyrer, som normalt gør den fast. Det er således blevet en olie, som vasker og affedter mildere, end kokosolie normalt gør og derfor kan den - efter en lang modningsperiode - bruges i ansigtet. Til sammenligning er mine chokoladesæber lavet med shea-olie, som faktisk er fraktioneret shea-smør og derfor også giver en meget, meget, mild og plejende sæbe.

Nå, men om lidt er mandelgaven klar og den står i to versioner. En med 7 % overskydende fedt (superfat) og en med 8 %. Og jeg er sindssygt spændt på, hvilken er bedst. Som regel vil man helst have en høj andel af overskydende fedt, når man laver sæber, som skal være meget plejende. På den anden side vil man også gerne have en hård sæbe, som holder længe, tørrer godt og dermed også er mest hygiejnisk forsvarlig.

Der er ikke andet at gøre end at vente lidt endnu, så det gør jeg.

Earl Grey

Time for tea by the Dead Sea.

Earl Grey

Du kender mig. Den er lavet med Earl Grey the og tilsat æterisk olie af bergamot og en lille smule pludder fra det døde hav.Ellers min sædvanlige grundopskrift med oliven og et drys orangeblade på toppen.

Som at stikke snuden i en dåse Earl Grey the.

Hvid Lakrids

Hvis jeg nogensinde - og det har skam været på tale! - skal have vasket min mund med sæbe, skulle det være med denne her:

Hvid Lakrids

Der er ikke meget at sige. Min superplejende sæbe af kokos-, mandel-, og ricinusolie tilsat æterisk olie af anis.

Man får seriøst lyst til at smage.

Strawberry Fields Forever

Jeg eksperimenterer med farver på mine sæber. Ligesom jeg har vedtaget ikke at bruge palmeolie for at få mine sæber til at skumme, har jeg også taget den beslutning IKKE at bruge kunstige farvepigmenter i dem.
Når man så alligevel har lyst til at fjolle lidt, må man kigge sig om i naturens verden og ofte købe ind i de lande, hvor de har en større tradition for hjemmelavet sæbe end her i DK.
Da min yndlings cremepusher ovre fra Regitzes NoNonsense skulle en tur Down Under i embeds medfør og tilbød assistance var jeg ikke sen til at sige Ja Tak!

Strawberry Fields

Jeg har leget med noget som hedder "madder root powder", et naturligt farvestof udvundet af planten rubia tinctorum, som før de syntetiske farvers fremkomst ofte anvendtes til at opnå forskellige rosa og røde nuancer. Og siden jeg nu var igang med at fjolle rundt, kunne jeg ikke lade være at tilsætte en af de allergi-venlige parfumer fra England, "strawberry smoothie" hedder den.

Selve sæben er såmænd min egen grundopskrift med mandelolie: Mandelolie, kokosolie og ricinusolie, samt madder root og parfume.

Jeg kan næsten høre The Beatles i baggrunden.

Camping-sæben

Nå, men jeg skulle en tur til København for at arbejde og vejrsituationen taget i betragtning, fandt jeg det klogest at medbringe et par fornødenheder til den daglige pleje og hygiejne. Hint: Jeg er den type, som helst rejser let. Min toilettaske består af sådan en lille plastikpose fra Fona, som der højst kan rumme en dvd eller to.
Så jeg snuppede endeskiven fra den rasulsæbe, jeg syntes mindst om - den så tør, hård og færdig ud, så jeg tænkte,  jeg lige kunne teste den. Det har jeg så gjort i en uge, for det blev jo snestorm, mens jeg var i byen. I den tid har jeg vasket begge mine to kvadratmeter, incl. - sig det ikke til nogen! - dem i ansigtet, samt mit meget, meget lange hår i rasul-sæben med shea-smør.
En af årsagerne til at jeg er en kende mobset på den sæbe, er at jeg synes den er grimmere end de andre versioner. Den er ikke helt jævn, man kan se shea-smørret i sæben og da jeg i sin tid havde hældt den op i formen, udviklede den på rekordtid en flamingo orange-rosa farve, som jeg syntes var TOTALT håbløs. Så jeg var ikke vred, men meget, meget skuffet.
Mød min nye camping-sæbe:

Hvis jeg nogensinde skal tilbringe lidt tid borte fra civilisationen, er det denne sæbe, jeg ville putte i baglommen; skummer hurtigt og rigeligt, stenhård og tørrer på rekordtid og kan i en snæver vending bruges til hårvask. Jeg skriver snæver vending, for træerne vokser desværre ikke helt ind i himlen. Jeg har kunnet vaske og rede mit meget lange hår ud, uden brug af balsam eller andre produkter. Mit hår har ikke mistet sin glans, som det ellers har gjort når, jeg har prøvet andre faste sæber til hårvask. Min hovedbund, som ellers let bliver irriteret, er holdt op med at klø. Men den har en tendens til at gøre håret lidt for tungt i bunden og flyvsk af statisk elektricitet. Men hva' pokker - hvis man er på camping, er man jo på camping.

Grim eller ej, så bliver jeg nødt til at anerkende, at den har mange fordele. Nu kan den snart slippes løs på sagesløse testpersoner og så får vi se, om der skal skrues lidt på nogle af knapperne, før den kan godkendes.

(Fik jeg iøvrigt nævnt at den eksem, jeg har haft i ørernes krummeluer siden jeg var barn, og som jeg har opgivet at gøre noget ved, fordi intet hjalp, er væk? Yep, væk.
Nu sidder jeg med en grum mistanke om, at der alligevel er et eller andet jeg ikke kan tåle, selv om jeg aldrig har haft problemer med allergi og den slags.)

I en kælder sort som kul

Lige så meget som jeg morer mig med at udvikle mine egne opskrifter på sæbe, lige så sjovt synes jeg det er, at tage udgangspunkt i et af mine tidligere yndlingsprodukter og genskabe det i en ny og - kemisk og miljømæssigt - bedre sammensætning.
Da jeg var yngre, havde jeg indimellem tendens til at få lidt urenheder i huden hist og pist og et af de hudplejeprodukter, jeg syntes hjalp rigtig godt, var en flydende kropssæbe med aktivt kul fra mærket Origins. Skin Diver hedder den. Udover at rense huden rigtig fint, havde den en ret interessant duft, nærmest sådan lidt bubblegum-agtig, som jeg var helt og aldeles skudt i!
Jeg har en ret god næse og er god til at dechifrere dufte - og det er lige præcis, hvad jeg har gjort i dette tilfælde. Jeg har genskabt og nyfortolket duften fra den flydende bodysæbe, jeg var så glad for, og genfødt den i fast form med en noget kortere og enklere INCI-liste end det oprindelige produkt.
Sæben er " første generation" endnu, og når den har modnet lidt længere ved jeg, om der skal justeres lidt på egenskaberne hos den.
Sæben bliver helt utrolig flot og blank, når den tages i brug, og jeg knuselsker allerede både udseende og duft.

I en kælder sort som kul

Oliven-, kokos-, ricinusolie, aktivt kul, althea officinalis. Æteriske olier af vintergrøn, krusemynte, nellike og rosmarin.