Det er ikke alting, som lykkes og nogle ideer må revurderes og ender på sæbekirkegården.
Kan I huske hvor delikat, den så ud - den støbte sæbe af kærnemælk og olivenolie, PAKKET med tørret rosmarin? Det gør den ikke mere. Se nu her:
Da sæben havde ligget et par uger og modnet, kom jeg hjem til en noget ulækkert udseende sæbe, fuld af brune udtrædninger fra al den tørrede rosmarin. Der var ikke noget i vejen med duften, men delikat ser det bestemt ikke ud. Det er en om'mer!
Kunne jeg have undgået det? Vel, kunne jeg da så, hvis jeg havde tænkt mig om. Castille sæbe eller olivensæbe er en sæbe, som er meget fugtig og længe om at modne og tørre ud, så man kunne næsten have sagt sig selv, at urterne ville ændre karakter af at ligge og søbe så lang tid i fugtighed. Derudover kunne jeg jo have rettet mig efter sæbeguruen; Hun skriver nemlig, at man skal tænke sig lidt om, før man fylder alt muligt hejs i sin sæbe - det er ikke alting, som ser lækkert og delikat ud efter en måned i ludbadet, urterne ændrer ofte farve o.s.v.
Det havde jeg så sprunget flot og elefant over, mens jeg smed rundhåndet om mig med rosmarinen. Jeg blev så rasende, at jeg smed hele skidtet i skraldespanden. Moralen må være, at hvad angår tilsætning af tørrede urter o.s.v. skal man holde det enkelt. Less is more.
Det har lige været efterårsferie og egentlig havde jeg ikke tid til at lave sæbe - men en eftermiddag var der faldet ro over huset, alle drengene var anbragt med forskellige sysler og jeg havde pludslig tid til at lade skaberglæden overtage. Det var simpelthen på tide at fremstille den allerførste sæbe, helt efter egen ide og opskrift. Jeg jagter stadig den perfekte shampoo-bar. Når man skal fremstille en sæbe til at vaske hår i, skal man holde sig til de mættede og enkeltumættede fedtsyrer, har jeg læst mig til. Det er de eneste, som kan optages af hårstrået og dermed pleje lokkerne. Så jeg gav den gas med alskens gode sager; kokosolie til at vaske og skumme, ricinus-olie til at fugte og pleje og samtidig skumme og give en hård sæbebar, mangosmør og lidt olivenolie. Nå, ja - og så lige udtræk og æterisk olie af kamille til de blonde striber.
Det så alt sammen svært lovende ud, indtil jeg hældte luden i olierne - og skidtet forsæbede så hurtigt, at jeg næsten ikke kunne få hældt den på formen. Panik og kaos!
Nu står den så der og ser dum ud. Man kan tydeligt se, at sæbemassen ikke har været jævn og ligesom ligger i folder. Til gengæld er duften og konsistensen helt fantastisk, dejlig ren og enkel.
Moralen er vist den samme som før, lidt er godt og for meget fordærver. For bagefter kunne jeg godt se, at recepten nok var lige heftig nok, hvad angår mættet fedt.
Det er ikke alting som lykkes, ihvertfald ikke i første hug. Men så er det jo bare på med vanten og op på hesten igen.
:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar