Nu sker der lidt!
Da jeg i sin tid begyndte at lave sæbe, var en af mine store drømme at lave en shampoo-bar på fast form. Jeg er meget inspireret af det britiske veganer kosmetikfirma "Lush" og de har i mange år haft shampoo-barer på programmet. Desværre er både sæberne og shampoo-barerne fra Lush - uagtet at de på flere måde er miljø-venlige og rigtige - såkaldte "com-bars" (i sæbeverdenen en forkortelse af "combination bars"), d.v.s. en kombination af rigtig sæbe og syntetiske vaskemidler. Faktisk indeholder de nogenlunde det samme, som almindelige hårvaskemidler. Så er vi jo næsten lige vidt, ikke?
Nu skal dette jo ikke være en bekendelsesblog over dårligdomme, men de sidste år især har jeg haft store problemer med min hovedbund, som altid er blevet kaldt "fedtet", hvilket har udartet sig således, at jeg ganske enkelt fik store bumser i hovedbunden, som kløede som bare pokker. Læg dertil, at mit hår altid selv kort efter vask klaskede totalt sammen og så fedtet ud i bunden, mens det var knastørt i spidserne. Charmerende ikke?
I starten prøvede jeg at vaske mit dengang MEGET lange hår med mine almindelig sæber og oplevede, at min hovedbund fik det rigtig, rigtig dejligt. Til gengæld blev selve håret fedtet og kedeligt - så der måtte tænkes og udvikles. Jeg fandt Dr. Bob's shampoo bar og lavede et par fortolkninger af den.
Mens mine nye shampoo-barer stod og modnede tog jeg lige 14 dage, hvor jeg gav den hele armen med helt konventionelle vaskemidler. Boy oh Boy, hvilken ka-ta-stro-fe! - efter nogle få vaske var jeg tilbage ved udgangspunktet, sammenklasket hår og bumser i hovedbunden.
For godt og vel 14 dage siden tog jeg min første shampoo-bar i brug. De er ikke optimalt modnede endnu, de er en lille smule gummi-agtige, men ganske ufarlige at bruge.
Her kan du se de produkter, jeg bruger til mit hår. Ja, jeg bruger altså ikke dem allesammen på en gang eller hver dag. Normalt vasker jeg hår ca hver anden dag med en af shampoo-barerne - jeg har endnu ikke en favorit! - og efterfølger vasken med enten lidt af regitzes "Hårglæde" eller John Masters stjernedyre leave-in conditioner (den må du gerne lige lave en nyfortolkning på, regitze!!!) i spidserne. Den sidste er mest praktisk, når man er på tourne eller sådan. Jeg kommer ikke noget ned i min hovedbund overhelehovedet. Jeg har det lige så godt, nemlig.
Hvordan er det så?
Det er en lille smule mere interaktivt, end at bruge flydende shampoo. Man skal bevæge armene lidt mere, for at skumme sæben ind i håret. Da jeg startede havde jeg MEGET langt hår, som - GYS! - ikke havde været klippet i 3 år. Ja, du læste rigtigt. Og her kommer shampoo-baren altså lidt til kort. Den kan ganske enkelt ikke det samme ude i de slidte spidser, som de konventionelle vaskemidler med silicone, bremsevæske og formaldehyd o.s.v. Det er ikke en "repair-shampoo". Så er det sagt!
Til gengæld er den helt og aldeles UOVERTRUFFEN oppe i hovedbunden og i det sunde hår. Faktisk er den så fan-fucking-tastisk at jeg er så flintrende ligeglad med, om jeg er den eneste i hele verden, som kan li' den. For den bliver en permanent installation i mit liv. Min "fedtede" hovedbund er ikke fedtet mere - og jeg tvivler egentlig på, at den nogensinde har været det. Mit fine, skandinaviske hår klasker ikke længere sammen, men er rejser sig fra hovedbunden på den fede måde. Let og luftigt, men samtidig blødt og meget fyldigt. Jeg har siden, jeg startede, fået bragt det der lille mellemværende med frisøren i orden. Nu er mit hår lidt længere end skulderlængde og spidserne er friske - så nu kører det bare derudaf.
Nu lagde du nok mærke til, at der på billedet stod en flaske med æblecider-eddike?
Sagen er nemlig den, at der er endnu et lille aberdabei ved at vaske hår på denne måde. Siden sæbe - som vi jo i en tidligere post har vedtaget, rent kemisk er et salt - blev opfundet, er der sket det, at vores vand er blevet hårdere, d.v.s. indeholder mere kalk. Det uheldige er, at sæben og kalken går i forbindelse med hinanden og kan skabe nogle kedelige belægninger ( nogle husmødre vil genkende problemet fra sæberandene i badekarret) i håret og gøre det trist og glansløst. Det problem kan man løse, ved en gang om ugen at skylle håret i en opløsning af ca 15 ml eddike til 1/2 l varmt vand. Det er ikke så besværligt, som det lyder - vask håret og skyl med vand, skyl håret igennem med eddikeblandingen fra en kande eller - hvis du er on tour - en af de allestedsnærværende 1/2 l flasker. Lad eddikeblandingen sidde, mens du vasker resten af kroppen og skyl herefter hele baduljen af.
Og så kan du ellers sige go'dag til din hårfarve. Hint: Jeg er slet ikke så gråhåret, som jeg gik og troede.
Og før du tager dig til hovedet og tænker, at nu er hende Henry da røget afsted på det ultimative 70'er hippie-trip, så skal du lige vide, at ham der John Masters har et næsten fuldstændigt identisk produkt, som han anbefaler, man skyller håret i for at fjerne såkaldt "build-up" fra frisørprodukter. Johns produkt indeholder æblecidereddikke, vand, lidt konserveringsmiddel og nogle urteekstrakter og koster godt og vel 200 kr for 200 ml.
Det ka' gøres billigere, ikke?
Det blev en kæmpe lang smøre og jeg håber, du hang på hele vejen. Jeg fortsætter ihvertfald ufortrødent og nu ved du, at jeg lever endnu og fortsat er en skør sæbe-kugle.
;-)
