Shampoo bar

Som tidligere skrevet, jagter jeg stadig den perfekte shampoo bar. Jeg er ofte på farten og foretrækker at rejse let, så jeg har ofte tænkt at det ville være ideelt med ET  fra top-til tå produkt, som kunne klare både hud og hår. For de, som lader sig transportere i luften, har sådan et produkt i FAST form ydermere den fordel, at man kan medbringe den i håndbagagen.

Før jeg selv begyndte at lave sæbe, snublede jeg over en rasulsæbe fra en dansk sæbefabrikant, som anbefalede sæben også til hårvask. Jeg gav produktet en chance - selv om det indeholder palmeolie! - og min skuffelse var stor; mit lange hår endte som en stor fedtet fuglerede, som dårligt kunne redes ud og derefter på grund af statisk elektricitet var lige lovlig "højt". Ud til højre med den sæbe.

Så var det jeg tænkte; det må kunne gøres bedre. Jeg havde forelsket mig håbløst i rasul, den afrikanske sæbejord fra Atlas bjergene i Marokko, så jeg lavede min egen rasul-sæbe med shea-smør og udnævnte den til min nye campingsæbe. Jeg vaskede alle mine kvadratmeter, samt mit lange hår i sæben og umiddelbart gik det langt bedre. Men ak, efter nogle hårvaske endte jeg alligevel med alt for fedtet hår og for megen statisk elektricitet. Shea-smør indeholder 7-9 % uforsæbbare stoffer, hvilket gør det glimrende til cremer og plejende sæber, men altså desværre ikke til hårvask på længere sigt. Ihvertfald ikke i mit hår.

Kill your darlings.

Jeg har taljelangt, meget fint skandinavisk hår og endda meget af det. Derudover er jeg forbandet med denne trælse kombination: tørt hår og fedtet hovedbund - eller det troede jeg ihvertfald. Jeg har altid haft en let irriteret, kløende hovedbund og desværre også med årerne tiltagende eksem i ørene. Det er ikke særligt alvorlige problemer, men irriterende nok, men jeg er fra den generation, hvor feriebillederne ikke blev kørt gennem photoshop, så uanset hvor åndsvag man så ud; man måtte leve med det. Og sådan har det også været med hovedbunden og øregangene.

Selv om min rasul-sæbe ikke lige egnede sig til hårvask, oplevede jeg at min hovedbund holdt op med at klø og eksemen i mine ører forsvandt som dug for solen, så jeg fik blod på tanden. Sund og rask hud i ørerne er alligevel en behagelighed, når man arbejder i et erhverv, hvor man dagligt skal bruge et gammeldags stetoskop.
Fornylig købte jeg Dr. Robert S. McDaniels bog "Soap Maker's Workshop". Bogen er glimrende hvad angår anvisninger på teknik, små fif og tricks og i særdelshed valg af dufte og tilsætningsstoffer - men desværre er alle opskrifterne baseret på palmeolie, undtagen en enkelt, hvilket til mit store held er en plejende shampoo bar!

Dr. Bob's shampoo/conditioner bar

Den gule sæbe på billedet er shampoo bar'en, som jeg satte over for en uge siden. Den er ikke færdigmodnet endnu, men ph-værdien er superfin. Nu skal væsken bare fordampe, så den ikke længere er helt så gummiagtig. Den indeholder jojoba-olie, som har vist sig at være "The Missing Link". Jojoba-olie er faktisk ikke en olie, men en flydende voks - den er i kemisk forstand en såkaldt ester, en kombination af fedtsyrer og alkohol. Jojoba-olie har en helt særegen kemisk sammensætning, som gør den meget lig den menneskelige huds fedtstof (sebum).

Hvilken forandring! I nat, da jeg lå i min influenza-sygeseng, og pludselig følte at en let afvaskning kunne være forfriskende, snuppede jeg "Dr. Bob's" og gav manken en omgang. Vi er der næsten, er vi. Nu skal  jeg, min egen crash-test dummy, lige teste den ved længere tids brug, og så skal der justeres lidt og udvikles en duft.

Men jeg tror sørme, det holder.

Rebatching

Ja, sådan kalder man det altså på engelsk, når man taler sæbesprog. Metoden kan anvendes, når man - som jeg! - har klokket i det og f.eks glemt at komme et fedtstof i sin sæbe. Eller for lidt vand f.eks.
Det er ærgerligt, at smide gode råvarer på møddingen og når skaden er sket, kan man ligeså godt forsøge at få det bedste ud af det.

I aftes viste jeg dig, hvordan jeg havde revet en portion sæbe, som jeg havde glemt at tilsætte en portion shea-smør. Det er uheldigt at glemme at tilsætte et fedstof, da mængden af kaustisk soda er nøje beregnet til at forsæbe næsten hele mængden af fedtstoffer i opskriften. Man ender derfor med et stykke sæbe med en alt for høj PH-værdi, som i værste fald kan være direkte skadelig at bruge!

Jeg tilsatte derfor den revne sæbe den manglende mængde shea-smør og et par spiseskefulde aloe vera juice, som var den væske jeg havde brugt i sæben, istedet for demineraliseret vand.  Og så smed jeg hele skidtet i mikro-ovnen, først 3 minutter på fuld effekt og senere 1/2 - 1 helt minut af gangen, mens jeg indimellem rørte i sæben.

Da sæben var helt opløst, så den sådan ud:

Pretty nasty stuff, huh?
Op i en form med den brune gele. Fordi jeg alligevel var ude i noget snavs og fordi sæben indeholder hasselnøddeolie, gav jeg den en mindre portion parfume med ristet hasselnøddeduft. Namme, nam.

Man skal lade være at gratte for meget i overfladen. Det gjorde jeg ikke!
Idag var sæben afkølet og klar til at skære. Den ser ikke ud som jeg havde tænkt mig, og min personlige preference er ikke den lidt grove plastikagtige tekstur på sæben. Andre er til gengæld HELT vilde med den slags.

Sådan ser den ud idag, næsten klar til brug p.g.a gennemkogningen. Alt i alt en vellykket redningsaktion, istedet for at kassere en sæbe lavet af stjernedyre råvarer; aloe vera juice, mandelolie, hasselnøddeolie, shea-smør, olivenolie, honning og pulveriseret gedemælk.

Jeg fik blod på tanden efter første forsøg og Stefan tiggede så mindeligt om en sæbe, der dufter af æble. Så jeg rebatchede en gammel portion sæbe, som havde fået for lidt vand. Jeg tilsatte glycerin og farvede den grøn med brændenældepulver og tilsatte til sidst et skud æble-valnøddeduft. Den er ikke helt jævn, men hva' pokker - farven er fin, den dufter godt og vasker glimrende. Og ham, jeg elsker, er glad.

win-win :-)

Godt Nytår!

Her sker ikke så meget i øjeblikket. De fleste af mine sæber er blevet gamle nok til at komme ud at lege med nogle andre, så jeg sidder ene tilbage og venter i spænding på, om de nu også kan begå sig ude i den store verden.

De første meldinger er ret lovende, jeg får svar på det, jeg ønsker og ideer til præcis, hvilke knapper jeg skal dreje på i næste ombæring. Det hjælper unægteligt på selvtilliden, at de opskrifter jeg helt selv har opfundet og udviklet får bedst kritik.

Det er vist sådan en flertrins-raket, jeg har sat mig op i. Første trin er overhovedet at få lavet noget sæbe uden palmeolie, som er en fornøjelse at vaske sig med. Det sidste er vigtigt, for ingen af os gider lukke øjnene og tænke på fædreland og orangutanger, mens vi vasker os. Ihvertfald ikke i al evighed. Skidtet skal holde og så må jeg finde ud af, hvordan jeg får det til det.

Et af de næste trin bliver at udvælge en samling sæber, en kollektion om du vil. Og derefter lære at arbejde med større portioner.

Eller ikke. Jeg ved endnu ikke præcist, hvad jeg vil med dette her - måske vil jeg blot hygge mig med at lave sæbe til mig selv, min familie og venner. Måske vil jeg sælge noget af det. Jeg har ikke bestemt mig endnu. Og det afhænger jo også lidt af, om første trin i raketten crasher og brænder.

Lige nu pusler jeg lige så stille med et par småting. Jeg jager stadig den perfekte shampoo bar og lige nu venter jeg spændt på resultatet af en af Dr. Bob's recepter. Kan "the missing link" være jojoba-olie?  Det er bestemt ikke umuligt. Jeg leger også lidt med parfume, fordi det er så sjovt og tilfører sæbesyderiet et strøg af både spænding og total uforudsigelighed.

Nå ja, og så klokker jeg også grundigt i det en gang imellem. Og forsøger at rette op på mine fejl:

Nej, vi skal ikke ha' reven ost til middag.
Dette er et forsøg udi "rebatching". Jeg lavede en fuldkommen begynderfejl, glemte at komme et fedtstof i sæben - hvilket selvfølgelig bevirker, at sæben nu har en alt for høj PH-værdi. Derfor har jeg revet den, og så tilsætter jeg det manglende fedtstof og lidt demineraliseret vand eller aloe vera juice - og så nuke'er jeg den i mikro-ovnen. Hvis man har en ovn med pålidelig temperaturangivelse, kan man også smelte den der ved ca 77 C. Men det tager sin tid, vil jeg bare nævne.

Vi får se, hvad som sker. Slaget er sjældent tabt og jeg skal nok vise resultatet senere.

Jeg er ikke alene.

Nogle gange kan det godt føles som om, jeg er "Mad Soapie" helt alene i verden med en hobby, som ingen forstår og som de fleste synes er både latterlig og helt og aldeles håbløs. Heldigvis har jeg noget nær verdens sødeste kæreste, som lægger tålmodighed til alle mine mærkelige eksperimenter og som som gerne hamrer og saver i garagen, for at fremstille mig den perfekte sæbeform eller eksperimenterer med hvilken størrelse bor, som borer de bedste huller i sæben. Uden ham havde jeg nok givet op, da jeg så de første rynkede næser og rullende øjne.

Derfor er det også en stor lettelse at finde ud af, at selv om jeg måske er den eneste i Danmark, så er jeg bestemt ikke den eneste i verden, som synes det er en god ide at lave sæbe og kosmetikprodukter selv. Amerikanerne, australierne og canadierne har alle en nybyggertradition, som går flere hundrede år tilbage og derfor er sæbefremstilling hos dem et godt, gammelt håndværk, som måske nok gik lidt i glemmebogen da den syntetiske bølge ramte verden i '50'erne. Heldigvis er der mennesker, som har holdt sæbehåndværket ved lige og som forsøger at give det videre til kommende generationer, i erkendelse af at nok har de syntetiske vaskemidler visse fordele, men også ganske mange ulemper for både naturen og menneskeheden.

Et af disse mennesker er Dr. Bob:

Dr. Robert S. McDaniel er amerikaner og søn af en kvinde, som lavede sæbe. Han har en PhD i organisk kemi og arbejdede de første 20 år af sin karriere i den industrielle verden med at udvikle og opfinde mange af de syntetiske opløsnings-, vaske- og afspændingsmidler, vi kender fra vore husholdninger. Han er indehaver af ganske mange både amerikanske og europæiske patenter på dette område. Alligevel synes Dr. Bob, som han kaldes, at det er en god ide at lave sin sæbe selv og derfor har han, sammen med sin kone Katherine, skrevet et par rigtig gode bøger, som giver anvisninger på hvordan man gør, og samtidig forklarer sæbens kemi i et nogenlunde letforståeligt sprog for os almindelige dødelige, som ikke er kemikere.

Deres nyeste bog "Soap Makers Workshop" fik jeg for den rørende sum af ca 180,- incl forsendelse ovre hos netboghandlen elounge. Med bogen følger også en undervisnings dvd, hvor Dr. Bob gennemgår, forklarer og viser sæbefremstillingsprocessen.

Jeg kan se at mange af de hits bloggen her får, er google-søgninger på hvordan man laver sæbe - så hvis du nu er dumpet ind på bloggen her, fordi du sidder med en drøm om komme igang med at lave sæbe selv, men er lidt bange for at gå igang, så skynd dig ud og få fat i den her bog! Jeg gider nemlig godt, at vi engang bliver mange flere, så jeg slipper for at sidde og være "Mad Soapie" alene i verden.

:-)

Julegaveide i sidste øjeblik

Hvis du nu står her i sidste øjeblik og mangler en god hjemmelavet julegave til Tante Oda, er her et forslag; en fast lotion bar med eller uden duft. Det er så enkelt, at selv børnene kan være med i fremstillingen - når blot der udøves en vis voksenkontrol, når fedtstofferne skal smeltes.

Opskriften er fundet hos det skotske firma Gracefruit, som forhandler råvarer til sæbe- og kosmetikfremstilling og ligger lige her. Den lyder som følger:

25% bivoks

40 % abrikoskerneolie

20% shea-smør

13% kakaosmør

2% duftolie

Jeg har lavet kagemanden med hvid, renset bivoks og erstattet abrikoskerneolien med mandelolie og shea-smørret med mango-smør. Same difference. Jeg tog, hvad jeg havde og valgte den hvide bivoks, fordi jeg havde lyst til at lege med forskellige duftblandinger, hvor duften af honning og bier ikke nødvendigvis passede ind. Fætteren her på billedet har fået min egen duftbalnding af æteriske olier af mandarin, appelsin, frankinsence, sort peber, nellike og kanel. Så bliver det ikke mere julet! En mere enkel version kunne være 3 dele grapefrugt og en del mynte. Man kan også helt undlade at tilsætte duft - i så fald kan bar'en såmænd sagtens bruges både på læber og ansigt, for at beskytte mod frostsprængninger og bidende kulde og vind.

Man starter med at smelte bivoks og kakaosmør enten i vandbad eller i mikro-ovn - vær forsigtig og gå LAGSOMT frem, hvis du bruger mikro-ovnen. Fedtstofferne skal ikke brænde på eller overtænde. Vi har ikke tid til at slukke oliebrande lige nu, vel?

Når voksen og kakaosmørret er smeltet tilsættes olien, blandingen tages af varmen og shea- eller mangosmørret tilsættes lidt efter lidt og i små stykker. Tilsæt herefter din duftblanding og hæld på forme. Man behøver ikke bruge fine sæbeforme, muffinsforme eller andre plastikforme kan sagtens anvendes. Hvis lotion-bar'en skal gemmes i længere tid, anbefaler jeg at man tilsætter e-vitamin, 1/2 - 1 % af blandingen, for at undgå at fedtstofferne med tiden bliver harske. Hvis du bare står og skal bruge den nu og her, ville jeg såmænd blot lade være.

Min søn Andreas og jeg skal lave sådan en flok hjemmelavede julegaver i weekenden, har jeg besluttet. Det bliver en kærkommen afveksling fra de evindelige bordskånere, han plejer at forære os  - ikke et ondt om om dem! - men lad mig bare sige; vi har nok af dem nu!

;-)

Mind Your Own Beeswax!

En af kultkosmetikmærket Lush's absolutte storsællerter er massagebar'er eller kropscreme på fast form. Jeg har flere af dem og er absolut afhængig. Så er det sagt. Skyldig!

Men hvor Lush mere går op i at være veganervenligt og "cruelty-free", samt nedsætte mængden af emballage, går jeg lige et skridt videre. Lush har i flere tilfælde et noget mere lemfældigt forhold til produkternes kemi, end jeg har - måske går de mere op i dyrevelfærd end menneskevelfærd?  Jeg aner det ikke, men så er det jeg tænker, at sådan en massagebar kan jeg huleme også lave. Så det har jeg gjort:

Mind Your Own Beeswax!

Økologisk kakaosmør, mangosmør og bivoks og æterisk olie af orange og lavendel samt et par dryp syntetisk, men naturidentisk neroli. Æterisk olie af neroli koster KASSEN! og derfor har jeg valgt den kunstige løsning. Det er ikke helt uden fordele, for æteriske olier, specielt af citrus, er meget flygtige i kosmetiskprodukter, hvor de syntetiske altså bare holder og holder.

Man bruger ganske enkelt massagebar'en på sig selv eller en anden ved at køre den hen over huden, enten når man lige er kommet ud af badet eller på tør hud. De gode olier, som frigøres, masseres ind i huden - og vupti! så dufter man både fantastisk og har hverken behov for håndcreme eller bodylotions de næste døgns tid.

Timer af sjov.

Timer af sjov for hele familien:

Boremaskine, snor, cellofanposer og masser af sæbe. Så får sådan en 2. søndag i advent hurtigt ben at gå på. Meget, meget hyggeligt, faktisk.

:-)

Mandelgaven ll

Nogle kan huske, hvordan jeg baksede med "Mandelgaven". Det var op ad bakke og der måtte knækkes kæpheste, fordi sæben ikke ville som jeg. Ideerne var mange og gode, men skidtet forsæbede så hurtigt at det nærmest var umuligt at hælde på formen.

Mandelgaven ll

Der skulle drejes på flere knapper, før det endelig lykkedes.

Hvor svært kan det være at lave sæbe af mandelolie, spørger du måske? Ikke særligt, men Mandelgaven er ikke blot en almindelig sæbe, det er en sæbe som er så mild og plejende, at den kan bruges i ansigtet. Istedet for almindelig kokosolie er der brugt fraktioneret kokosolie.

En given olie består af flere forskellige fedtsyrer og når man taler om at olien er fraktioneret, betyder det at visse af fedtsyrerne er udskildt i produktionen. Normalt er kokosolie fast ved stuetemperatur, men den fraktionerede kokosolie er flydende, fordi man har fjernet de fedtsyrer, som normalt gør den fast. Det er således blevet en olie, som vasker og affedter mildere, end kokosolie normalt gør og derfor kan den - efter en lang modningsperiode - bruges i ansigtet. Til sammenligning er mine chokoladesæber lavet med shea-olie, som faktisk er fraktioneret shea-smør og derfor også giver en meget, meget, mild og plejende sæbe.

Nå, men om lidt er mandelgaven klar og den står i to versioner. En med 7 % overskydende fedt (superfat) og en med 8 %. Og jeg er sindssygt spændt på, hvilken er bedst. Som regel vil man helst have en høj andel af overskydende fedt, når man laver sæber, som skal være meget plejende. På den anden side vil man også gerne have en hård sæbe, som holder længe, tørrer godt og dermed også er mest hygiejnisk forsvarlig.

Der er ikke andet at gøre end at vente lidt endnu, så det gør jeg.

Earl Grey

Time for tea by the Dead Sea.

Earl Grey

Du kender mig. Den er lavet med Earl Grey the og tilsat æterisk olie af bergamot og en lille smule pludder fra det døde hav.Ellers min sædvanlige grundopskrift med oliven og et drys orangeblade på toppen.

Som at stikke snuden i en dåse Earl Grey the.

Hvid Lakrids

Hvis jeg nogensinde - og det har skam været på tale! - skal have vasket min mund med sæbe, skulle det være med denne her:

Hvid Lakrids

Der er ikke meget at sige. Min superplejende sæbe af kokos-, mandel-, og ricinusolie tilsat æterisk olie af anis.

Man får seriøst lyst til at smage.